Prestige Records er et pladeselskab grundlagt i 1949 af Bob Weinstock i New York City, der udgav jazz-indspilninger indenfor mainstream jazz, bop og cool jazz.[1] Selskabet indspillede hundredvis af album med mange af tidens førende jazzmusikere. Prestige Records begyndte at udgive jazzplader i 1950 i formaterne 78 og 45 omdrejninger pr. minut. Prestige Records udgav indspilninger i eget navn, men også på en række sub-labels, herunder på Prestige International, der var aktiv fra 1960 til 1969, og som for det meste udgav folk music. I 1971 blev virksomheden solgt til Fantasy, som senere blev overtaget af Concord.
Ingeniør Rudy Van Gelder lydtekniker på mange Prestige albums i 1950'erne og i de tidlige 1960'ere. Prestige etablere en række sub-labels i 1960: Swingville, Moodsville (der udgav jazz), Bluesville (blues revival-artister), Lively Arts (spoken word-optagelser) og Prestige International, Prestige Folklore, Irish og Near East (alle folk og verdensmusik).[1]
I de senere 1950'ere holdt Weinstock op med selv at stå for indspilningssessionerne, og overlod dette arbejde til blandt andre Chris Albertson, Ozzie Cadena, Esmond Edwards, Don Schlitten og producer/musikvejleder Bob Porter.[1] Musikere, der indspillede for pladeselskabet i 1960'erne, omfattede Jaki Byard og Booker Ervin, mens Prestige forblev kommercielt levedygtig gennem indspilninger en række souljazz-artister som bl.a. Charles Earland. I 1966 flyttede Prestige Records til 203 South Washington Avenue i Bergenfield i New Jersey.[3]
Selskabet blev i 1971 solgt[4] til Fantasy Records. Prestiges bagkatalog var en væsentlig del af Fantasys serie "Original Jazz Classics". Fantasy blev i 2005 opkøbt af Concord Records.[4]
I 2017 genoplivede Concord Music Group Prestige-mærket. Det første album, der blev udgivet under på det nye Prestige label var A Social Call af Jazzmeia Horn.[5][6]
Referencer
^ abcdRye, Howard (2002). Kernfeld (red.). The New Grove Dictionary of Jazz. Vol. 3 (2nd udgave). New York: Grove's Dictionaries Inc. s. 324. ISBN1-56159-284-6.