Denne motor er designet af ingeniør Jean-Jacques His (far til Formel 1 -motorer fra Renault og Ferrari). Douvrin "kuffert-motoren" var konstrueret af aluminium med kædedreven overliggende knastaksel og med gearkassen i motorens oliesump med delt smøreolie. Af denne grund har motoren fået øgenavnet "kuffert-motor" som følge af måden motoren åbnes på for at lave service på gearkassen. Motoren fandtes i versioner med slagvolume fra 954 til 1360 cm³.
2,0
2,0-liters (1995 cm³)-versionen var langslaget med enkelt overliggende tandremsdrevet knastaksel, en boring på 88 mm og en slaglængde på 82 mm. Motoren blev lavet i flere forskellige konfigurationer:
2,2-liters (2165 cm³)-versionen var baseret på 2,0'eren, men med en lille udvidelse af slaglængden fra 82 til 89 mm, hvilket gjorde den kortslaget. De fleste dele, herunder cylinderhovedet, var magen til 2,0'erens. Den blev fremstillet i færre varianter end det mindre forbillede:
8-ventilet sugemotor med dobbelt karburator, effekt 81 kW (110 hk) fra 1977 til 1992 (benyttet af Renault og PSA Peugeot Citroën)
8-ventilet sugemotor med multipoint-indsprøjtning, effekt 89 kW (121 hk) (med katalysator 79 kW (107 hk)) fra 1983 til 1996
12-ventilet sugemotor med multipoint-indsprøjtning, effekt 101 kW (137 hk) fra 1989 til 1996 (specifikt til Renault)
Motoren forveksles ofte med den lignende Simca Type 180 på 2155 cm³.
Dieselversionen på 2,1 liter (2068 cm³) var afledt af den 2,0-liters benzinversion med boringen reduceret fra 88 til 86 mm og slaglængden øget fra 82 til 89 mm. Cylinderblokken var af stål for bedre at kunne modstå det højere tryk fra forbrændingen af dieselolie. Motoren var opbygget med forkammerindsprøjtning og mekanisk styret indsprøjtningspumpe. Motoren blev udelukkende benyttet af Renault i tre forskellige versioner:
8-ventilet sugemotor, effekt 48 kW (65 hk) fra 1980 til 1992
8-ventilet turbomotor, effekt 65 kW (88 hk) fra 1982 til 1992
8-ventilet turbomotor med turbolader med variabel geometri, effekt 68 kW (92 hk) fra 1990 til 1996