Ditte & Louise |
---|
|
Genre | Tv-seriekomedie |
---|
Skrevet af | Ditte Hansen, Louise Mieritz |
---|
Medvirkende | Carsten Bjørnlund, Kirsten Lehfeldt, Pauli Ryberg, Anders Hove, Benjamin Boe Rasmussen, Benjamin Kitter, Bente Eskesen, Bo Carlsson, Christian Fuhlendorff, Christine Albeck Børge med flere |
---|
|
Antal sæsoner | 2 |
---|
Antal afsnit | 16 |
---|
|
Produktionsland | Danmark |
---|
Instruktør | Niclas Bendixen |
---|
|
Oprindelig kanal | DR1 |
---|
|
Ditte & Louise på IMDb (engelsk) |
Ditte & Louise i DFI's filmdatabase, Ditte & Louise i DFI's filmdatabase, Ditte & Louise i DFI's filmdatabase |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
|
- For alternative betydninger, se Ditte & Louise. (Se også artikler, som begynder med Ditte & Louise)
Ditte & Louise er en dansk prisbelønnet komedieserie fra DR1. Serien er skrevet og udviklet af Ditte Hansen og Louise Mieritz. Den blev udgivet i 2015-2016 og blev efterfulgt af biograffilmen Ditte & Louise, udviklet af Nordisk Film.
Plot
Serien skildrer Ditte og Louises tid i skuespillerbranchen, hvor de kæmper imod chauvinistiske og sexistiske tendenser.
Medvirkende
Desuden har en serien en lang række gæsteoptrædener, bl.a. fra Trine Dyrholm, Iben Hjejle, Lars Mikkelsen, Mia Lyhne, Joachim B. Olsen, samt Keld og Hilda Heick.
Produktion
Ditte & Louise var den første komedie-serie der blev lanceret på DR1 i femten år, hvor komedie har været et vigtigere element ved søsterkanalen DR2.[1] Produktionsbudgettet for en sæson udgjorde 14 millioner kroner.[2] Serien henter inspiration fra bl.a. Klovn, Ridley Scotts Thelma og Louise, samt Christian Braad Thomsens Koks i kulissen med Helle Ryslinge og Anne Marie Helger.[1]
Forud for serien havde Hansen og Mieritz samarbejdet som værter Bodil-prisfesten og som manuskriptforfattere til Cirkusrevyen.[1] De har også arbejdet samarbejdet på stykket Den Vægelsindede som havde premiere ved Odense Teater samme år som deres serien blev lanceret.[3]
Udgivelse
Serien blev lanceret på DRs hovedkanal DR1, hvor den blev vist fredag kl. 21:25,[4] set i branchen som prime-time. Den første sæson modtog en Robert for Årets Korte Serie.[5] Ditte Hansen og Louise Mieritz var i gang med udviklingen af en tredje sæson, da DR1's kanalchef valgte at trække støtten til serien, på baggrund af dens seertal.[2] Det blev mødt med kritik fra flere medier, bl.a. fra Information, der kaldte beslutningen selvironisk.[6] Mieritz udtrykkede hendes overraskelse over beslutningen, eftersom serien havde klaret sig solidt på streamings-tjenester.[7]
Sæson 1
Alle afsnit af første sæson er skrevet af Hansen og Mieritz, og instrueret af Niclas Bendixen. Første sæson blev lanceret 05. juni 2015 og kørte de næste syv uger frem.
Sæson 2
Alle afsnit af anden sæson er skrevet af Hansen og Mieritz, og instrueret af Niclas Bendixen. De to første afsnit af anden sæson blev vist på DR1 den 04. november 2016, hvorefter hele sæsonen blev gjort tilgængelig online.[4]
Referencer
Eksterne henvisninger
| Spire
|