Den Frie (tidligere Den frie Udstilling) er en kunstnersammenslutning, der blev stiftet i 1891 af danske billedkunstnere i protest mod adgangskravene til det etablerede Charlottenborg.
Men Københavns Rådhus skulle bygges, og Den Frie fandt nye lokaler i Aborreparken (der hvor Vesterport ligger i dag). Arkitekt denne gang var Willumsen, som røg uklar med stadsarkitekten, og den nye bygning i sten blev til en bygning i træ indviet i 1898. Her udstillede en anden stor udenlandsk malergæst, Edvard Munch.[1]
Nu deltog også billedhuggere i Den Frie, hvilket øgede behovet for mere plads. Willumsen byggede en ottekantet pavillon-tilbygning i 1905, og to år senere tilføjedes en bygning af arkitekt Peder Vilhelm Jensen Klint. I 1913 blev lejemålet endnu engang opsagt, da banegraven skulle anlægges, og nu genopførtes bygningerne ved Østerport Station. Endelig kom I 1954 en tilbygning tegnet af arkitekt Tyge Hvass.
I 1986 blev bygningen fredet, og i 2002 skete en nænsom restaurering, bl.a. fik pegasusrelieffet over hovedindgangen opforgyldt det gamle egetræ.