De tre feudalherrs oprør var et anti-manchuisk oprør under det tidlige Qing-dynasti i Kina. De tre feudalherrer var tre tidligere Míng-generaler (Shang Zhixin var egentlig Shang Kexis søn) som havde hjulpet manchuerne ind i Kina i 1644, manchuinvasionens sidste år, og var derfor blevet adlet til feudalherrer og gjort til guvernører over store områder i Sydkina. Dette oprør kom, mens manchuerne fortsat indrettede sig efter sin erobring af det meste af Kina i 1644, og var den sidste alvorlige trussel mod manchuernes imperium indtil de store oprør i det 19. århundrede. Oprøret blev efterfulgt af flere år med borgerkrig, som omfattede store dele af Kina.