Grunden til at DR valgte at lave 2 semifinaler var, at interessen var stor for Melodi Grand Prixet i den danske befolkning og at i Sverige gik det godt med semifinaler. En anden ny ting som blev introduceret ved dette Melodi Griánd Prix var to wildcards – et til P3 og et til P4. Lytterne fra hver kanal sendte en sang videre til finalen, så der blev 10 finalister i alt.
Vinderen DQ med sangen Drama Queen. Han sikrede sig faktisk ikke direkte adgang til finalen via semifinalen, men blev tildelt et wildcard af P3's lyttere.
De sange, der ikke kvalificerede sig direkte til finalen, blev ud fra redaktionelle overvejelser fordelt i to puljer, en P3-pulje og en P4-pulje. Radiolytterne kunne herefter i fire dage stemme på deres favoritter via sms. Fra hver pulje gik den sang, der fik flest stemmer, videre til finalen.
Vinderen blev fundet ved seerafstemning. Seerne kunne stemme via fastnettelefon eller SMS. Dog kunne der kun foretages opkald fra fastnettelefoner med endetallene 2, 4, 7 og 8. Under pointafgivningen var landet inddelt i fem regioner. Fra hver region var der hhv. 12, 10, 8, 6 og 4 stemmer til de fem sange, der havde fået flest stemmer.