Danmarks gamle Folkeviser er oprindelig udgivet af Svend Grundtvig fra 1853. Han forsøgte at samle alle de danske "gamle folkeviser" af den episke type. Arbejdet fortsattes i 1900-tallet af nye generationer af folkemindeforskere. I 1976 omfattede værket 12 bind og i alt 539 "typer", ofte i mange forskellige varianter.
Grundtvigs oprindelige inddeling af folkeviserne i forskellige kategorier er i hovedsagen blevet overtaget af senere folkeviseoptegnere som F. J. Child og af moderne forskere af middelalderballader. Dog klassificerer yngre forskere mange af Grundtvigs "historiske" folkeviser i andre klasser.
Hver type har fået tildelt ét nummer og angives derfor nu kort med DgF 1 — DgF 539.
Som eksempel er Dronning Dagmars Død nummer 135 og udgivet i 3. del der udkom i 1862.[1]
"Tord of Hafsborough" (Borrow); "Thor of Asgard" (Prior)
Tord mister sin hammer, og sender Lokke Leyemand på en opgave; Tosse-fyrsten (eller Thusser "tykisk" konge) kræver jomfruen Fridleifsborg i bytte, men hende far klædt ud som tor tager afsted i stedet forklædt som kvinde. Det er en gengivelse af Thors brudefærd.
Sivard dræber sin stedfar og rider afsted på en prægtig hest kaldet Graamand, som hans moder giver giver ham. Han når sin onkel, den danske konge, men i et stort spring der går galt dør både hest og rytter.
Prinsessen har mange bejlere men accepterer ingen, fordi en dværg har tvunget hende til at komme til hans høj om natten ved hjælp af en magisk rune. Da hun afslører sandheden, bebrejder hendes syv børn, som hun havde med dværgen, hende, og hun dør.
I denne ulykkelige fortælling praler Hr. Peder overfor Hr. Oluf med, at han kan lokke hvem som helst med sine runer – selv Hr. Olufs fæstemø Fru Mette. Da det lykkes Hr. Peder at friste hende, vender hun hjem til sin forlovede, som tager imod hende, men ude af stand til at tilgive sig selv begår hun selvmord. [1]
En sørgende piges døde forlovede besøger hans kiste, for at forsøge at overbevise hende om at stoppe med at græde, hvilket får kisten til at bløde. Hun beder stadig om at dø, og sygdom får hende en måned senere.
Maidservant Roselille knifes Hr. Peder bent on rape. Lady Lilje, in order to save herself from her brother Peder's incestuous lust, had delivered up her maid to the man despite being her friend.
Child I, 65. "Herr Peder rider væk hjemmefra omkring en måned efter sit bryllup. Han møder en kvinde, der fortæller at der er en fødsel i gang i hans hjem. Han vender tilbage og spørger sin fader.
Ebbe Galt bliver fuld, og i skoven møder han bondens kone, som fører ham til byen, hvor han brutalt raserer hendes hjem. Bonden får kongens lovning for at slynglen skal betale med sit liv. Ebbe viser sig at være kongens nevø, og en løsesum bliver tilbudt, men Ebbe bliver slæbt væk for at blive henrettet.
Herr Truels' tre døtre er på vej til messe og bliver villedt og dræbt af tre tyve. Det viser sig at morderne er søstrenes fortabte brødre. Tyvene nægter at flygte og bliver halshugget.
Herr Karl iscenesætter sin død for at vinde sin elskedes hjerte. Hun tror han dør og våger over ham. Hun hvisker stille at hun elskede ham, hvilket får ham til at vågne grinende op. Trods mistanke om han var blot forfører, beder han hendes forældrene hendes hånd.
^I Child II, 297, dere refereres til Ung Villum med A-varianter med protagonisten kaldet Svend of Voldesløv
^It is not Child himself but Grundtvig, VI, p.374 who pairs it with Child 58. Elsewhere, both Child 57 & 58 are coupled to DgF 376 according to David Buchan (1985), "Traditional Patterns and the Religious Ballads, cited by Sigurd Kværndrup (2006), Den østnordiske ballade
^Danish ballad title given as "Jon Rimaardssøns Skriftemaal"
^Child's index gives Danish ballad title as Klosterranet
^Child's index gives Danish ballad title as Jomfruens Brødre. B is Jomfruen i Skoven, Tragica, No. 15.
^Child angiver den danske analog titlen Den elskedes Død = Kristensen II, No. 20 = DgF 446B. A-B has Herr Peder, L-M has Hr. Magnus
^Child angiver DgF No 472, men identificerer den som Kristenson X, 82.
^Ikke identificeret af Child, men opstillet af Sigurd Kværndrup (2006), Den østnordiske ballade, p.330n, citing David Buchan (1985), "Traditional Patterns and the Religious Ballads.
