Christie har henlagt det meste af handlingen til Egypten med udgangspunkt i et krydstogt på Nilen. Livet om bord er meget intenst beskrevet, og stemningen virker autentisk.[1]
Plot
Bogen er et trekantsdrama med mange sidespor. En millionøse gifter sig med sin bedste venindes kæreste, og veninden truer parret offentligt. Under opholdet på nildamperen S.S. Karnak bliver millionøsen myrdet, og veninden er hovedmistænkt. Hun har imidlertid et alibi, og det viser sig hurtigt, at der også var andre i den dræbtes omgangskreds med et motiv til at dræbe hende. Poirot, der er om bord på damperen, kan ikke forhindre, at der sker flere mord, men opklarer dog til sidst sagen.[2]
Bearbejdning
Teater
Christie omskrev romanen til teaterstykket, Murder on the Nile. Stykket havde premiere i 1945 på The Wimbledon Theatre og flyttedei 1946 til Ambassadors Theatre i West End.