Passagererne skulle have været på et 16-dages luksuskrydstogt med MS Deutschland fra New York via Bahamas og Cuba til Manta i Ecuador, arrangeret af Peter Deilmann Reederei GmbH & Co i Neustadt ved Lübeck.
Efterforskningen viste, at flyets venstre dæk eksploderede under starten, da det ramte en flydel på banen, som stammede fra en 5 minutter tidligere lettet Continental AirlinesDC-10.
Dækrester gennemtrængte undersiden af venstre vinge og forårsagede et læk i en brændstoftank lige foran motorernes luftindtag.
Indsugning af det udstrømmende brændstof forårsagede en kraftig reducering i motorkraften på et kritisk tidspunkt kort efter, at flyet var lettet.
Det efterfølgende tab af hastighed førte på trods af besætningens meget dygtige forsøg på at holde flyet i luften til fuldstændig tab af kontrol og dermed nedstyrtning.