Christian Mandrup-Poulsen
Født	25. oktober 1865 Sorø, Danmark
Død	23. juli 1952 (86 år) Vedbæk, Danmark
Politisk parti	Socialdemokratiet
Barn	Ove Mandrup-Poulsen
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Københavns Tekniske Skole (1885-1888), Kunstakademiets Arkitektskole (1888-1896)
Beskæftigelse	Arkitekt
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Christian Emil Mandrup-Poulsen (født 25. oktober 1865 i Sorø, død 23. juli 1952 i Vedbæk) var en særdeles produktiv dansk arkitekt, der især arbejdede for arbejderbevægelsen og forskellige stiftelser og loger, bl.a. var han fast arkitekt for Odd Fellow Logen og Sankt Joseph Søstrene. I det meste af sin karriere arbejdede han i en nationalromantisk og nybarok stil. Hans sene værker viser en behersket funktionalisme; en arkitektonisk retning, som han dog aldrig kom til at føle sig hjemme i.

Han var far til arkitekten Ove Mandrup-Poulsen.

Hans forældre var snedkermester Carl Wilhelm Mandrup-Poulsen og Hedevig Louise Janethe Lavigne. Mandrup-Poulsen blev snedkersvend 1886, dimittend fra Det tekniske Selskabs Skole og optaget på Kunstakademiet september 1887, hvorfra han tog afgang januar 1896. Han var ansat på Stadsarkitektens Kontor, København 1887-98 og drev selvstændig virksomhed fra 1898; i en årrække sammen med Martin Larsen. Han medvirkede på Raadhusudstillingen 1901.

Mandrup-Poulsen var medlem af Gentofte Kommunes Sundhedskommission 1907-20, var Magistratens vurderingsmand i København fra 1912, var vurderingsmand for Østifternes Brandforsikring 1911 og medlem af Gentofte Kommunes Bygningskommission 1924-37. Han var socialdemokrat og var i 1913 medstifter af AKB, som han også tegnede en række boligbebyggelser for.

I begyndelsen af århundredet var han på rejser i Tyskland, Frankrig, Norge og Sverige, 1926 i Italien, Palæstina, Ægypten, Tyrkiet og Grækenland, 1927 i USA og 1930 på Færøerne, Island, England og Belgien.

Han blev gift 3. januar 1892 i Ballerup Kirke med Wilhelmine Caroline Jensine Margrethe Frost (22. marts 1866 i København – 3. marts 1913 samme sted), datter af fabrikarbejder Carl Ludvig Peter Frost og Ane Sophie Cathrine Dahl.

• 
  Enghavehus (th.)(1898)
• 
  Den Hvide By i Valby (1898)
• 
  Urtekræmmerstiftelsen (1901)
• 
  Ægirs Apotek, Ægirsgade 55 (1901)
• 
  Seminarium og Immaculatakirken (1905)
• 
  Immaculatakirken (1905)
• 
  Immaculatakirken (1905)
• 
  Immaculatakirken (1905)
• 
  Institut Sankt Joseph (1915)
• 
  Institut Sankt Joseph (1915)
• 
  Kirken, 3. sal, Institut Sankt Joseph (1915)
• 
  Tycho Brahes Allé 30-36 (1916)
• 
  Frederikssundsvej 49-51 (1916)
• 
  Jagtvej 94-114 (1917)
• 
  Vesterfælledvej 61-73 (1917)
• 
  Baggård, Vesterfælledvej 61-73 (1917)
• 
  Forgård, Edvard Griegs Gade 14 (1920)
• 
  Baggård, Edvard Griegs Gade 2-28 (1920)
• 
  Bellmansgade 34-44 (1920)
• 
  Lyngbyvej 38-60 (1923)
• 
  Institut Jeanne d'Arc (1924)
• 
  Kapellet, Institut Jeanne d'Arc (1924)
• 
  Arbejdernes Foreningsbygning (1924)
• 
  Mimersgade 1-19 (1925)
• 
  Borgmester Jensens Allé 5 (1929)
• 
  Peter Bangs Vej 74 (1932)

• Boligbebyggelsen Enghave Plads 6-12 (1898)
• Boligbebyggelsen Nørrebrogade 218/Heimdalsgade 2 (1898)
• Missionshotel, Helgolandsgade 4 (1898-99)
• Boligbebyggelsen Nørrebrogade 220-224 (1899)
• Detailhandlerbanken, Nygade 4 (1899-1900)
• Boligbebyggelsen Adelgade 83 (1900)
• Boligbebyggelsen Amagerbrogade 9 (1900)
• Urtekræmmerstiftelsen, Ægirsgade 55-65/Baldersgade 1-5 (1901, udvidet 1927 og 1929)
• Boligbebyggelsen Godthåbsvej 43-45/Langelandsvej 50 (1901)
• Boligbebyggelsen Sønder Boulevard 51-53 (1901)
• Villa for murermester Christian Jensen, Strandvejen 646, Tårbæk (1901, udvidet af samme 1907 for grosserer Th. Colding)
• Odd Fellow Logen Progres' alderdomshjem, Ægirsgade 66-68 (1902)
• Boligbebyggelsen Forchhammersvej 23 (1902)
• Det gamle rådhus, Søllerødvej 64, Søllerød (1903-04)
• Istedgade 69-71 (1904)
• Arkonagade 6-8 (1904)
• Kildevældsgade 72-74 og 78-80/Marthagade 1-5 og 2-8/Helsingborggade 15-21/Bellmansgade 4-8 (1904)
• Sankt Josephs Søstrenes Seminarium og Immaculatakirken, Strandvejen 91 (1905, vinduer udskiftet)

• Valby Arbejderes Byggeforening, kaldet Den hvide by i Valby eller Trekanten, Valby Langgade/Søndre Allé/Vestre Allé/Nordre Allé, Valby (1898, 77 dobbelthuse)
• Vesterbrogade 118, baghus (1903)
• Godsinspektørbolig på Hardenberg ved Sakskøbing (1905)
• Arbejderboligerne Selveje, Cæciliavej/Nørretofte Allé/Selveje Allé, Valby (1905-06, 25 dobbelthuse)
• Kommuneskolerne i Herlev og Bagsværd (1906)
• Ravnholm Papirfabrik ved Kongens Lyngby (1906)
• Studiestræde 34, København (1907)
• Karreen Saga G - Gunløgsgade 21-43/Egilsgade 22-44/Isafjordsgade 5-7/Leifsgade 6-8 (1909)
• Boligbebyggelsen^[1] Valby Langgade 114/Gåsebæksvej 1 og 3 (1912)
• A. Stellings Farvefabriks kontorbygning (1912) og pakhus (1914), begge Valgårdsvej 2, Valby
• Kvarteret Sydhavnsgade 2-10/Scandiagade 22-96/Borgmester Christiansensgade 29-45/Louis Pios Gade 1-31/Gustav Bangs Gade 1-21/P. Knudsensgade 1-31 og 2-44 (1913-44, vinduer ændret)
• Sankt Josephs Søstrenes Skole, Dag Hammarskjölds Allé 17 (opr. Østerbrogade 7 D, 1914-15, tillige tilbygning 1928)
• Sportspavillon for Gentofte Kommune, Phistersvej 23 (1914)
• Villa^[2], Mariendalsvej 89, Frederiksberg (1914)
• Karreen Jagtvej 78 A, B, C, D92/Arresøgade 25-27/Guldbergsgade 101-11 (1915)
• Villaen Jacobysborg^[3], Jacobys Allé 21 (1915, freskoer af Joakim Skovgaard, skulptur og kaminer af J.J. Bregnø)
• Metalarbejdernes bygning, Gammel Kongevej 6 (1915-16, præmieret, nedrevet)
• Karreen Frederikssundsvej 49-51/Musvågevej 2-6/Mågevej 86-88 (1916)
• Tycho Brahes Allé 30-36/Kirkegårdsvej 47/Sofie Brahes Allé 2 (1916)
• Boligbebyggelsen Carl Langes Vej 39-49 og 42-50 (1916-17)
• Karreen Jagtvej 94-114/Tagensvej 35-37/Guldbergsgade 113-31/Arresøgade 26-28 (1917)
• Karreen Vesterfælledvej 61-73/Alsgade 24/Ejderstedgade 18-32/Ny Carlsberg Vej 37 (1917)
• Villa, Wilhelm Smidts Vej 14 (1917)
• Ordrup Kommuneskole, Grønnevænget 16, Ordrup (1918)
• Asylbørnehave for Gentofte Kommune, Stolpegårdsvej 6, Gentofte (1918)
• Karreen Stevnsgade 2-16/Asnæsgade 2/Sjællandsgade 15/Udbygade 1-13 (1918-19)
• Karreen Bellmansgade 34-44/Bellmans Plads 32/Edvard Griegs Gade 2-28/Sibeliusgade 11-29 (1919-20)
• Karreen Guldbergsgade 84-96/Guldbergs Plads 2-4/Tibirkegade 13-21/Fensmarksgade 40-46 (1920)
• Hustømrerforeningens Stiftelse, Vestergårdsvej 2-12/Mågevej 23-25/Bogfinkevej 2 (1920-21);
• Tilbygning til Odd Fellow Palæet, Bredgade 28 (1921)
• Boligbebyggelsen Stefansgade 17/Julius Bloms Gade 24-32/Holtegade 16 (1923)
• Lyngbyvej 38-60/Omøgade 2-6/Sejrøgade 1-5 (1923, vinduer ændret)
• Sankt Josephs Søstrenes Skole, Institut Jeanne d'Arc, Frederiksberg Allé 74 (1923-24, bombet 1945 og nedrevet)
• Arbejdernes Foreningsbygning, Rosenørns Allé 12-14 (1924)
• Boligbebyggelsen Jagtvej 129-131/Mimersgade 1-19 og 2-18/Thorsgade 70-74 (1925)
• Snedkerstiftelsen, Odensegade 19-21/Faksegade 12 (1926)
• Restaurering af Odd Fellow Palæets facade, Bredgade 28 (1927, brændt 1992 og genopført)
• Boligbebyggelsen Musvågevej 8-18/Ørnevej 54-58/Mågevej 72-74 (1928)
• Karre for AKB Østerbrogade 95/Urbansgade 2-4/Jacob Erlandsens Gade 10/Borgmester Jensens Allé 1-5 (1928-29, sammen med Einar Ambt, præmieret)
• Boligbebyggelse Jagtvej 113 (1929)
• Boligbebyggelse Dalgas Boulevard 1 og 2 (1929)
• Odd-Fellows Hvile, Kjærstrupvej 60-64 (1929)
• Heegaards Stiftelse^[4], Dr. Priemes Vej 12 (1930)
• Kjøbenhavns Skomagerlaugs Stiftelse, Vespervej 38-44/Tuborgvej 108, Hellerup (1931, vinduer ændret)^[5]
• Karreen Tagensvej 17-31/Arresøgade 2-10/Refsnæsgade 46-54 (1931)
• Karreen Dalgas Boulevard 3-7^[6][7][8]/General Bahnsons Vej 9-13/Glahns Allé 39-43^[9] (1931)
• Gæstehjemmet, Nattergalevej 32 (1931)
• Lindegaard^[10], Peter Bangs Vej 74-76 og H. Schneekloths Vej 1 (1932)
• Skrædderstiftelsen, Liselundvej 2-6/Klintholmsvej 12-16 (1933)
• H. Schneekloths Vej 3-13 (1933)
• Wilkensvej 10^[11]-20 (1933)
• Gammel Kongevej 37-37A (1934)
• Valdemarsgade 6 (1936)
• Boligbebyggelsen Frøbels Alle 1-7/Ewaldsensvej 8-12 (1937)
• Restauratørstiftelsen, Øster Voldgade 28-30 (1938)
• Marsalavej 2 (1939)
• Vester Søgade 4 (1939, nedrevet)
• Desuden talrige andre boligbebyggelser samt et betydeligt antal mindre huse og villaer

• Over storsire for Odd Fellow Ordenen, Dr. Petrus Beyer (1924, Vestre Kirkegård)
• Over legatstifteren, skomagermester Heegaard (1929, Guldager Kirkegård)

• Brand- og politistation, Hellerupvej, Hellerup (1908)
• Axelborg (1914, sammen med Edvard Thomsen, præmieret; 1917, alene)
• Ordrup Gymnasium (1920)
• Maskinistskole på Nørre Fælled (1923)
• Borgernes Hus, Rosenborggade (1925)
• Forsamlingsbygning, Herlev (1927)
• Borgerhjemmet i Gentofte Kommune (1927)
• Haandværkerforeningens stiftelse Haandværkerhaven, Emdrup (1936)

• Christian Mandrup-Poulsen, Weilbachs Kunstnerleksikon, 1947
• Christian Mandrup-Poulsen på Kunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Christian Mandrup-Poulsen