I 1682 bestod Vedbæk af 5 gårde, 5 huse med jord og 1 hus uden jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 26,4 tønder land skyldsat til 14,52 tønder hartkorn.[4]Dyrkningssystemet var alsædebrug[5]. I 1635 var udsædens relative fordeling: 50% rug, 50% byg, 0% havre.[6]
Vedbæk blev omkring år 1900 karakteriseret som et "Fiskerleje (1894 fiskedes af 15 Fiskere, med 4 Dæksfartøjer og 10 mindre Fartøjer, for en Værdi af 5000 Kr.) med Kapel, privat Skole, Hotel, Baadehavn med Fyr, Landgangsbro og Anløbssted for Sunddamperne, Telegrafstation, Toldkontrolsted og mange Landsteder."[7]
I 1897 anlagdes Kystbanen med station ved Vedbæk. Allerede på daværende tidspunkt var der bygget villaer langs hele Øresundskysten, og denne bebyggelse bredte sig i løbet af få år til at omfatte stort set hele arealet mellem Kystbanen og kysten til Smidstrup i nord, ligesom bebyggelsen blev sammenbygget med Rungsted.[8] I 1906 omfattede Vedbæk 125 huse med 785 indbyggere,[9], i 1911 142 huse med 822 indbyggere,[10] i 1916 151 huse med 922 indbyggere (Vedbæk regnedes da som en del af en samlet bebyggelse langs Strandvejen omfattende Vedbæk, Skodsborg og Taarbæk),[11] i 1921 145 huse med 921 indbyggere,[12] i 1930 var der 348 husstande med 1.198 indbyggere,[13] i 1935 366 husstande med 1.283 indbyggere (Vedbæk regnedes nu for en del af Storkøbenhavn),[14] i 1940 408 husstande med 1.275 indbyggere,[15] i 1945 480 husstande med 1.444 indbyggere.[16]
Først efter kommunalreformen i 1970 blev området vest for Kystbanen inddraget til bebyggelse, og her blev opført et antal etagehuse.[17]
Tidligere gik Nærumbanen fra Kongens Lyngby (ved Nordbanen) via Nærum til Vedbæk. Strækningen fra Nærum til Vedbæk blev nedlagt i 1923 som følge af dårlig økonomi. Banestrækningen er siden blevet asfalteret, og hver år afholdes et halvmaraton kaldet "Griseløbet" på strækningen.[18]
^Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 28. bind: "Befolkningens Erhvervsfordeling efter Folketællingen den 1. Februar 1906"; København 1908; s. 7
^Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 37. bind: "Folkemængden 1. Februar 1911 i Kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger; København 1911; s. 105
^Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 63. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 1. Februar 1921 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1921; s. 69
^Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 86. bind, 2 hæfte: "Folkemængden 5. November 1930 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1931; s. 172
^Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 101. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1935 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1936; s. 163
^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 113. bind, 3 hæfte: "Folkemængden 5. November 1940 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1941; s. 114
Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983), ISBN87-87293-25-0
Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), ISBN87-7526-056-5
Jeppe Tønsberg (red.): "Taarbæk som det var engang" (Lyngby-Bogen 2014; ISBN978-87-87298-47-6)