Kevin Andreasen (født 13. april1996) kendt under kunstnernavnet Bro er en dansk sanger fra Rødovre.[1]
Han bor pt. i Nyborg sammen med sin kæreste.
Familie
Bro har en lillebror Nicklas Busk Andreasen og en storesøster Amanda Diana Busk, der begge har været med i Paradise Hotel i hhv. 2021 (sæson 17) og 2013 (sæson 9)[2].
Sangkarriere
Bro skrev kontrakt med Universal Musics nye viral-afdeling Hurricane Records, og han arbejder nu sammen med Basim.[3] Bro stod bag hittet ”Hvor er du Bro?”, som fik platin i slutningen af 2016. Nummeret er blevet afspillet på Spotify mere end 13,4 millioner gange.[4]
I starten af 2018 udgav Bro sangen "Sydpå", som er titelsangen til 14. sæson af Paradise Hotel i 2018.[5] "Sydpå" var den mest streamede sang i Danmark i 2018.[6]
Anden virke
Fodboldkarriere
Kevin Andreasen har tidligere spillet for Danmarks U16-landshold i fodbold.[7] På dette tidspunkt spillede han for Brøndby IF’s ungdomshold.[7] Han fik sin debut for U-16-landsholdet den 1. november 2011, da han blev skiftet ind efter 62 minutter i stedet for Michael Zacho på Stadium Raanana, Israel, som Danmark tabte 0-3 til Israels ditto.[8] Han spillede ydermere en kamp to dage senere, som også blev Andreasens sidste i dansk landsholdsregi.[9]