PROFILPELAJAR.COM

Blåhals
Blåhals
	Nordlig blåhals, han (øverst),; Sydlig blåhals, han (nederst)
Videnskabelig klassifikation
Rige	Animalia (Dyr)
Række	Chordata (Chordater)
Klasse	Aves (Fugle)
Orden	Passeriformes (Spurvefugle)
Familie	Muscicapidae (Fluesnappere)
Slægt	Luscinia
Art	L. svecica
Videnskabeligt artsnavn
	Luscinia svecica; (Linnaeus, 1758)
Kort
	Yngleudbredelsen af blåhals med dens forskellige underarter. Ikke opdateret for Danmark, og viser ikke overvintringsområder (se tekst)
	Hjælp til læsning af taksobokse

Blåhals (Luscinia svecica) er en mindre spurvefugl, der yngler i store dele af Eurasien samt det nordvestlige Alaska, mens den overvintrer på den Iberiske halvø, i det sydlige Asien, og i den nordlige halvdel af Afrika. Hannen er kraftigt blå på bryst og strube med varierende sorte, rødbrune og hvide tegninger alt efter underart. Den er en nær slægtning til nattergalen.

To underarter i Danmark

Arten forekommer som to underarter i Danmark, nordlig blåhals (subsp. svecica), og sydlig blåhals (subsp. cyanecula). Den nordlige blåhals er en fåtallig besøgende når den trækker mellem sine yngleområder i de nordiske fjeldbirkeskove, og overvintringsområderne i den Iberisk halvø, det nordlige Afrika og det sydlige Asien. Den sydlige blåhals yngler i Danmark, og trækker sydpå om vinteren. Hannen af nordlig blåhals har en rødbrun strubeplet midt i det blå, mens sydlig blåhals har en hvidlig strubeplet midt i det blå. Hunner og ungfugle mangler helt den farvestrålende hals eller har kun en let antydning af den.

Sydlig blåhals ynglede første gang i Danmark i 1992 efter cirka hundrede års fravær og efterfølgende bredte den sig i marsklandet i Sydvestjylland med anslået 265 ynglepar i 2011.^[1] Siden er bestanden steget betydeligt, og den findes nu i vådområder i store dele af landet, om end udbredelsen stadig er ret lokal, specielt i østlige egne.