Ved introduktionen fandtes E39 kun som sedan (Limousine) med fire døre. Først i december 1996[2] blev stationcarmodellen introduceret under betegnelsen Touring, og havde igen de karakteristiske L-formede baglygter. Ligesom forgængeren kunne bagruden på E39 Touring åbnes separat for at lette af- og pålæsning.
Til forskel fra forgængeren fandtes E39 ikke i nogen version med firehjulstræk. Først efterfølgeren E60 kunne med tilnavnet xDrive igen leveres med træk på alle fire hjul.
I forhold til køreegenskaberne gik man med E39 nye veje, idet modellen (ifølge BMW) var verdens første masseproducerede bil med en såkaldt letvægts undervogn, hvor de fleste komponenter var fremstillet af aluminium. En nyhed i denne klasse var ligeledes det komplette udstødningssystem fremstillet af rustfrit stål.
Modelserien omfattede også versionen 540i Protection med specielt sikkerhedsudstyr som skudsikkert vinduesglas og forstærket karrosseri. Med det ekstra sikkerhedsudstyr vejede modellen ca. 170 kg mere end en normal 540i Limousine.
Bagfra
BMW E39 Touring (1996–2000)
Udstyr
Denne generation af 5-serien kunne for første gang leveres med dobbeltlagssideruder, som skulle forbedre støjdæmpning og temperaturisolering. Modellen fik også flere hidtil ukendte ekstraudstyrsmuligheder som f.eks. et multifunktionsrat, på hvilket der var monteret integrerede taster til betjening af fartpilot, klimaanlæggetsrecirkulationsfunktion, radio og telefon. Som ekstraudstyr kunne dette rat bestilles med opvarmning, som ligeledes blev betjent med en i selve rattet integreret tast.
Interiør (1995–2000)
Interiør (2000–2003)
Interiør i USA-versionen (den mest markante forskel er instrumentbrættets nederste del, som er tykkere end på den europæiske version)
Facelift
I september2000 gennemgik modelserien et optisk facelift[3] og fik samtidig revideret motorprogrammet. Forlygterne blev udskiftet med nye forlygter med Celis-positionslysringe og runde blinklys, og baglygterne fik ligeledes Celis-teknik. Celis-teknikken var en konstruktionsidé fra Hella, som er en stor fabrikant af bildele med hovedsæde i Lippstadt. M52TÜ-motorerne blev afløst af de nye M54-motorer, alle med lidt større slagvolume og effekt. Alle stødlister blev lakeret i bilens farve (undtagen biler med M-sportspakke og M5), og BMW-nyrerne (kølergrillen) blev også ændret. Designet på frontskørterne blev ændret, og tågeforlygterne blev runde i stedet for firkantede. Derudover fik navigationssystemet en ny 16:9-billedskærm, som afløste den gamle 4:3-skærm.
Følgende motorer blev afløst:
520i (2,0 liter med 110 kW (150 hk)) af 520i (2,2 liter med 125 kW (170 hk))
523i (2,5 liter med 125 kW (170 hk)) af 525i (2,5 liter med 141 kW (192 hk))
528i (2,8 liter med 142 kW (193 hk)) af 530i (3,0 liter med 170 kW (231 hk))
525td (2,5 liter med 85 kW (115 hk)) af 520d (2,0 liter med 100 kW (136 hk)), samtidig modelseriens eneste firecylindrede motorversion
525tds (2,5 liter med 105 kW (143 hk)) af 525d (2,5 liter med 120 kW (163 hk))
530d (2,9 liter med 135 kW (184 hk)) af 530d (2,9 liter med 142 kW (193 hk))
BMW E39 Limousine (2000–2003)
Bagfra
BMW E39 Touring (2000–2004)
Nye positionslysringe: BMW E39 med M-sportspakke efter faceliftet
Ved introduktionen af E39 i 1995 kunne der vælges mellem tre benzin- og én dieselmotor. Det drejede sig om de fra 3-serien kendte sekscylindredebenzinrækkemotorer (M52) i 520i, 523i og 528i såvel som den 2,5-liters turbodieselmotor med hvirvelkammerindsprøjtning (M51) i 525tds. Et år senere introducerede BMW V8-modellerne 535i og 540i (M62), hvor sidstnævnte havde 6-trins gearkasse som standard. I 1998 kom den første commonrail-dieselmotor (M57) i 530d samtidig med M5, som var den på det tidspunkt stærkeste 5-serie. I foråret 1998 kom den nye 3-serie på markedet med teknisk modificerede benzinmotorer, som kort tid efter også fandt vej til 5-serien. Det drejede sig om følgende modeller:
540i M62TÜ B44 fra 8/1998 (540i Touring kom i 1997)
En del af modificeringen var en forøgelse af drejningsmomentet (frem for alt ved lave omdrejningstal), motorydelsen på ottecylindrede motorer og effektiviteten − altså forbedret effekt ved samme eller lavere brændstofforbrug. Dette blev på nogle af motorerne opnået ved brug af variabel knastakselstyring ("Doppel-Vanos") også på udstødningssiden (hidtil kun på indsugningssiden).
For at finde ud af hvor mange cylindre motoren har, er det nok at kigge på de såkaldte BMW-nyrer. På alle V8-modeller (535i, 540i og M5) er de udstyret med diskrete forkromede vertikale striber, mens de på de fire- og sekscylindrede modeller har sorte striber.
1 Værdier i ( ) gælder for versioner med automatgear
Flådeversioner
Da E39 også var udbredt blandt flådekunder, kunne en del af motorerne også leveres i neddroslede versioner til flådekunder:
520i (1991 cm³) med 100 kW (136 hk)[5] i stedet for de sædvanlige 110 kW (150 hk)
520i (2171 cm³) med 120 kW (163 hk)[6] i stedet for de sædvanlige 125 kW (170 hk)
520d med 92 kW (125 hk)[7] i stedet for de sædvanlige 100 kW (136 hk)
523i med 120 kW (163 hk)[8] i stedet for de sædvanlige 125 kW (170 hk)
525td med 77 kW (105 hk)[9] i stedet for de sædvanlige 85 kW (115 hk)
530d med 120 kW (163 hk)[10] i stedet for de sædvanlige 135 kW (184 hk)
Tuning
Ud over BMW M5 fandtes E39 også i tunede varianter fra forskellige tuningsfirmaer og bilfabrikanter. Hertil hørte for eksempel Alpina, Hartge såvel som AC Schnitzer.
Sikkerhed
Det svenskeforsikringsselskabFolksam vurderer flere forskellige bilmodeller ud fra oplysninger fra virkelige ulykker, hvorved risikoen for død eller invaliditet i tilfælde af en ulykke måles. I rapporterne er/var 5-serien E39 klassificeret som følger:
E39 Limousine var i produktion frem til juli2003, hvor efterfølgeren E60 kom ud til forhandlerne.[2] Touring blev derefter fortsat fremstillet indtil introduktionen af dens efterfølger E61 i maj2004.[2]
BMW E39 på film
I følgende film kan man se modeller fra denne 5-serie:
