Deres første single var ”Ferreting” fra albummet Songs For Survival der blev udgivet i oktober 2008 til fordel for menneskerettighedsorganisationen Survival International.
Temaet på Songs For Survival var Amazonfloden i Sydamerika, og ”Ferreting”, blev senere titelsang til BBC-dokumentarserien Amazon.
Herefter fortsatte samarbejdet med indspilninger af sange i Magne Furuholmens studie i Norge, og man kunne følge gruppens arbejde på deres Myspace-side, hvor de løbende lagde numre op.
Musikalsk arbejder gruppen med at fusionere rock, electronica og synthpop og bevæger sig visuelt i et computerskabt matematisk univers af grafiske kuber og kvadrater.
Det første officielle udspil fra debutalbummet kom i november 2009 og var singlen ”Electric Eye”.
Debutalbummet We Are Here udkom den 1. februar2010, samme dag som gruppen gav deres første koncert på CTM festivalen i Berlin.
Gruppen har efterfølgende i 2012 udgivet albummet Square Peg In A Round Hole og spillede på Roskilde Festival 2012.