Amazonfloden er en primært brasilianskflod med en imponerende udstrækning og bredde. Den har en længde på 6.400 kilometer og har over 1100 bifloder, der tilsammen afvander cirka syv millioner kvadratkilometer i Amazonbassinet. 120.000 kubikmeter vand afledes i sekundet i udløbet. Floden er sejlbar for oceangående skibe, der næsten kan sejle Sydamerika tværs igennem. Andesbjergkæden standser dog denne sejlads. Indsejlingen ligger på østkysten af Brasilien, og kaldes 'Rio del Mar' – flodhavet.
Floden blev opkaldt efter amazonerne ved en fejltagelse, fordi ConquistadorenFrancisco de Orellana i et enkelt tilfælde blev beskudt fra bredden med pusterør af langhårede krigere i bastskørter, som blev antaget for at være de kvindelige amazonkrigere.[1]
Brasilianske videnskabsfolk mener at have opdaget, at flodens udspring i Peru er længere mod syd end hidtil antaget.[2] Dermed vil Amazonfloden være omkring 6.800 kilometer lang, hvilket er længere end Nilen, der normalt anses for at være verdens længste flod.
Referencer
^Levy, Buddy, orellana versus the amazons, excerpts from River of Darkness, 2011, Bantam, Delancy Place review May 18, 2021