Andreas Ferguen Dyre Odbjerg (født 5. december1987[2]), kendt under kunstnernavnet Andreas Odbjerg, er en dansk sanger og sangskriver. Efter deltagelse i X-factor i 2009 og The Voice i 2012, hvor han kom på andenpladsen, har han siden 2017 produceret sange solo eller i samarbejder. Hans første single "Icemoneyassbitch" udkom i 2018 og i 2020 udkom EP'en Lance Armstrong med bl.a. sangen "Føler mig selv 100" som solgte 2 x platin og endte på 74. pladsen over de mest streamede sange i Danmark i 2020.[3] I 2021 sang han med på Tobias Rahims sang "Stor Mand", som solgte 4 x platin og endte på 8. pladsen over de mest streamede sange i 2021, hvor den peakede som den mest streamede sang i 2022.[4][5] Odbjergs debutalbum Hjem fra Fabrikken udkom i marts 2022 og indeholder sange som "Hjem fra Fabrikken" og "I morgen er der også en dag". Albummet solgte platin og blev det 4. mest streamede album i Danmark, mens "Hjem fra Fabrikken" blev den 5. mest streamede sang i Danmark på Spotify i 2022, ligesom at Odbjerg var den 6. mest streamede artist i Danmark i 2022.[6] Han vandt i 2021 Danish Music Awards' priser "Årets Nye Danske Navn" og "Årets Sangskriver"[7].
Udover selv at synge, har Odbjerg også skrevet sange for og med blandt andre Malte Ebert, Lord Siva, Ankerstjerne og Drew Sycamore, heriblandt Lord Sivas "Paris", Drew Sycamores "45 Fahrenheit Girl" og Ericka Janes "I Say Stupid Things".[7]
Odbjerg skrev og sang desuden titelsangen "God jul" til TV 2s julekalender Kometernes jul i 2021.[7]
Karriere
Folk må gerne blive provokeret og forvirret af mine sange. Bare de ikke keder sig.
Odbjerg deltog i de indledende runder af talentshowet X Factor i 2009, men kom ikke til liveshowene.[9] Han prøvede igen i showet The Voice i 2012 hvor han fik en samlet andenplads.[9] Derefter fik han en pladekontrakt og begyndte på sangskriverlinjen på Rytmisk Musikkonservatorium.[9] Sammen med Moses Fiellau dannede han duoen Moses: "Andreas". De har udgivet 3 EP'er og i 2017 blev deres nummer "Gazeller" et radiohit.[9] Han startede i 2018 med soloudgivelser.[10] I 2021 fik hans single "Føler mig selv 100" en placering som nr. 29 på den danske singlehitliste.[11] ligeledes opnåede sangen en topplacering på den danske airplay chart som nummer 3. Nummeret “Penge Ind, Penge Ud” fra EP’en Lance Armstrong var “P3’s Uundgåelige”, ligesom “Gazeller” og “Paris” også var det umiddelbart efter de blev udgivet.
I maj 2021 opnåede Odbjerg at være sangskriver på to nummer 1# singler på dansk radio. Først Drew Sycamore med “45 Fahrenheit Girl” i 5 uger og herefter Ericka Jane med “I Say Stupid Things”.
Artiklen om Andreas Odbjerg kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.