Anders Hørsholt er oprindeligt handelsuddannet[3] og kom fra en stilling som adm. direktør for X-large A/S, da han den 1. maj 2003 blev ansat som underdirektør i Parken Sport & Entertainment.[2] Ansvarsområdet var udvikling og salg af sportstøj og merchandise[3] samt drift af PARKENs Sportscafé & Bowlingcenter. Han fik desuden ansvaret for en række større projekter i PARKEN, herunder Zulu Rocks.[4][5]
I 2008 blev han udnævnt til adm. direktør for PARKEN Venues A/S,[6]som omfattede stadion-delen, dvs det tidligere ”Driftsselskabet Idrætsparken A/S”, og desuden skulle rumme aktiviteterne i Capinordic Arena, som det var planen at opføre ved siden af PARKEN.[kilde mangler]
I december 2008 blev Anders Hørsholt udnævnt til vicekoncernchef og medlem af koncernens direktion samtidig med hvervet som administrerende direktør for PARKEN Venues A/S.[3][7]
Den 3. november 2010 blev han – som led i en ændret koncernorganisering - direktør for et nyt forretningsområde bestående af ”F.C. København og PARKEN Venues”.[8] Hørsholt var desuden fungerende direktør for forretningsområdet fitness dk indtil 1. juni 2011.[9] De to øvrige forretningsområder var Lalandia og Kontorejendomme. Samtidig udgjorde han koncerndirektionen sammen med koncernøkonomidirektøren.[kilde mangler]
8. september 2014 blev stillingen som koncernøkonomidirektør nedlagt, og direktionen i PARKEN Sport & Entertainment A/S bestod herefter alene af koncerndirektør Anders Hørsholt.[10] Koncernen omfatter forretningsområderne
^ abNielsen, Rasmus (29. april 2003). "PARKEN ansætter 15 nye medarbejdere". onside.dk. Den nye underdirektør, Anders Hørsholt, vil få ansvar for udvikling og salg af sportstøj og merchandise samt drift af PARKENs Sportscafé & Bowlingcenter. Han vil desuden få ansvaret for en række større projekter i PARKEN. "Udvikling og salg af merchandise kræver stor brancheindsigt, og med ansættelsen af Anders Hørsholt har vi nu denne kompetence inde i vor egen organisation," siger Flemming Østergaard, bestyrelsesformand i PARKEN Sport & Entertainment A/S.
^ abc"Ny direktion i Parken". Parken.dk. 12. december 2008. Udover Dan Hammer vil direktionen fremover bestå af adm. direktør for PARKEN Venues A/S, Anders Hørsholt (42), og adm. direktør for fitness dk A/S, Steen Keller (43), der begge fortsætter i deres respektive direktørroller, men nu samtidig bliver vicekoncernchefer i PARKEN Sport & Entertainment A/S. Anders Hørsholt, der er handelsuddannet og har været selvstændig indenfor tekstilbranchen i 14 år, kom til PARKEN i 2003 som underdirektør med ansvar for merchandise. Han blev i starten af 2008 udnævnt til administrerende direktør i PARKEN Venues A/S.
^Drejer, Dennis (22. januar 2004). "Nyt, mindre Rock Show". B.T.Berlingske Media. [...] indrømmer den nyansatte, administrerende Rock Show-direktør Anders Hørsholt.
^Drejer, Dennis (20. juni 2004). "Zulu rockede". B.T.Berlingske Media. s. 29, 1. sektion. Zulu var sammen med Parken arrangør af gårsdagens »Zulu Rocks«-heldagskoncert som startede med 300-400 meters kø med stationens 18-30-årige kernepublikum udenfor nationalstadion. Imellem musikken var dagen et stort Zulu-reklameshow med storskærmskig på amerikansk fodbold, samt masser af Zulu-personligheder.
^"Parken: Opdeles i fire uafhængige forretningsområder". Nyhedsbureauet Direkt. 3. november 2010. Det fremgår af en meddelelse fra Parken, der får Anders Hørsholt som direktør for forretningsområdet F.C. København og PARKEN Venues samt fitness.dk. [...] Koncerndirektionen vil som hidtil bestå af Jan. S Hansen og Anders Hørsholt. [...] Bestyrelsen har tillige besluttet, at den indtræder som bestyrelse for Lalandia selskaberne, fitness dk A/S og PARKEN Venues A/S.
^"PARKEN Sport & Entertainment: Koncernøkonomidirektør fratræder". OMX. 8. september 2014. Arbejdet med at implementere en række shared services for koncernens forretningssegmenter er nu succesfuldt afsluttet. Det betyder, at jobbet som koncernøkonomidirektør nedlægges. [...] Direktionen i PARKEN Sport & Entertainment A/S består herefter af koncerndirektør Anders Hørsholt.
Artiklen om Anders Hørsholt kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.