Carsten Vagn Jensen (født 28. februar 1963) er en tidligere fodboldspiller, og fodbolddirektør i fodboldklubben AGF Fodbold.
Efter et par år som assistenttræner for FCK blev han i 2006 sat i sportsdirektørstolen for klubben. 9. januar 2012 overtog Carsten V. Jensen ligeledes jobbet som cheftræner efter Roland Nilssons fyring.[1]
I maj 2012 blev Carsten V. Jensen dog frataget stillingen som cheftræner og sat tilbage som sportsdirektør, efter en sæson hvor det blev til sølvmedaljer for FC København.[2]
Han har bl.a. spillet i Holmegaard Glasværks Boldklub, Næstved IF, Brøndby IF, B. 1903 og FC København. Carsten V Jensen blev fyret i F.C. København 28. april 2014.
I 2014 blev Carsten ansat som sportsdirektør for FC Nordsjælland, et job som han havde frem til 2019.
Han blev valgt som årets pokalfighter i 1995.
I Juli 2019, stoppede han som sportsdirektør i Nordsjælland, for at starte i den nyoprettede stilling som fodbolddirektør i Brøndby IF.[3]
7, januar 2025 tiltrådte CV i stillingen som fodbolddirektør i AGF.[4]
Referencer