Mikojan var en af de tidlige støtter af bolsjevikkernes kamp. Han var en stærk Stalin-støtte i de første år efter Lenin. Under Stalins styre havde Mikojan flere højtrangerende regeringsposter, inklusiv posten som minister for udenrigshandel. I slutningen af Stalins regeringsperiode var Mikojans gunst hos Stalins ved at forsvinde, og i 1949 mistede Mikojan sin post som minister for udenrigshandel. Ved den 19. partikongres angreb Stalin kraftigt Mikojan, men efter Stalins død i 1953 blev Mikojan igen en ledende figur i politik. Han støttede Khrusjtjov og dennes afstaliniseringspolitik, og blev vicepremierminister under Khrusjtjov. Mikojans position under Khrusjtjov gjorde, at han var den næstmest magtfulde politiske figur i Sovjetunionen på dette tidspunkt.
Mikojan foretog et antal vigtige rejser til det kommunistiske Cuba og til USA, og opnåede derved en vigtig status i den internationale diplomatiske verden, især på grund af hans evner med at udøve soft power for at fremme sovjetiske interesser. I 1964 blev Khrusjtjov afsat som generalsekretær for SUKP og blev erstattet af Leonid Bresjnev, der efterhånden sammen med Aleksej Kosygin og Nikolaj Podgornyj udgjorde en ny trojkaledelse af Sovjetunionen. Mikojan var formand for Sovjetunionens øverste sovjetspræsidium, dvs. Sovjetunionens statsoverhoved, fra 1964 til sin tvungne pensionering i 1965, hvor han blev erstattet af Podgornyj.
Tidlige liv og karriere
Mikojan blev født af armenske forældre i landsbyen Sanahin, som på daværende tidspunkt lå i Guvernementet Jelisavetpol i det Russiske Kejserrige (nu en del af Alaverdi i den armenske provins Lori) i 1895.[2] Hans far, Hovhannes, arbejdede som tømrer, og hans mor vævede tæpper. Han havde en yngre bror, Artjom Ivanovitj Mikojan, som blev medstifter af flydesignfirmaet MiG, som blev en af de førende designfirmaer for hurtige hurtige jetfly til det sovjetiske luftvåben.[3]
Mikojan læste på teologseminarium i Tiflis og i Ejmiatsin.[4] Religion spillede dog en stadig mindre rolle i hans liv. Han udtalte senere, at hans fortsatte teologistudier førte ham tættere på ateisme. Før han blev egentlig politisk aktiv havde han givet sig lidt af med både liberal og socialistisk politik.[5]
Da han var 20 år dannede han en arbejdersovjet i Ejmiatsin. I 1915 blev han formelt en del af bolsjevikfraktionen i Ruslands Socialdemokratiske Arbejderparti (senere kendt som bolsjevikpartiet), og han blev leder for en revolutionær bevægelse i Kaukasus.[4] Hans møde med sovjetiske revolutionære førte ham til Baku, hvor han blev medredaktør af den armensk-sprogede avis Sotsjal-Demokrat og senere for den russisk-sprogede avis Isvestija Bakinskogo Sovjeta.[4] Det siges, at han i denne periode røvede en bank i Tiflis ved brug af TNT og brækkede næsen i gadeslåskamp.[6]
Mikojan blev kommissær i den nyoprettede Røde Armé og fortsatte med at kæmpe mod anti-bolsjevikiske styrker i Baku. Han blev såret under kampene og blev kendt for at redde partikollegaen Grigorij Konstantinovitj Ordsjonikidses liv.[7] Derefter fortsatte han sit arbejde for partiet og blev en af stifterne af sovjetten i Baku, som bestod indtil 1918, hvor han og 35 andre kommissarer flygtede fra Baku og blev fanget af de transkaukasiske myndigheder. De 26 fra Baku, som de blev kaldt, blev alle henrettet undtagen Mikojan, omstændighederne omkring hans overlevelse er omgærdet af mystik.[8] I februar 1919 vendte Mikojan tilbage til Baku og genoptog sine gerninger der.[9]
Medlem af politbureauet
Mikojan støttede Stalin under den magtkamp, der fulgte efter Lenins død i 1924 - han var selv blevet medlem af den bolsjevikiske centralkomité i 1923. Som kommissær for indenrigs- og udenrigshandel fra og med 1926 indførte han idéer fra Vesten, såsom fremstillingen af dåsemad.[4] I 1935 blev han valgt til politbureauet og blev en af de første sovjetiske ledere, der tog på rejser til USA for at fremme økonomisk samarbejde. Mikojan tilbragte tre måneder i USA, hvor han ikke alene lærte om landets fødevareindustri, men også mødtes med Henry Ford og besøgte stormagasinet Macy's i New York. Efter sin tilbagekomst til USSR introducerede Mikojan en række populære amerikanske forbrugsvarer, inklusiv hamburgere, dessertis, corn flakes, popcorn, tomatjuice, grapefrugt og majskolber. [10] Mikojan indledte fremstillingen af is i USSR og holdt personligt kontrol med isens kvalitet indtil han blev fjernet fra sin post. Stalin fortalte vittigheder om dette ved at sige: Anastas, du går mere op i is end i kommunisme.[11] Mikojan bidrog også til udviklingen af kødproduktionen i USSR, og en af de sovjetiske pølsefabrikker blev opkaldt efter ham.[12]
I slutningen af 1930'erne igangsatte Stalin den store udrensning, en serie af kampagner med politisk undertrykkelse og forfølgelse i Sovjetunionen rettet mod medlemmer af kommunistpartiet, bondestanden og andre. Historikeren Simon Sebag Montefiore beskriver Mikojans rolle i udrensningerne således: Han var en af de mere anstændige ledere – han hjalp helt sikkert ofrene senere hen og arbejdede hårdt for at gøre op med Stalins styre efter dennes død. Mikojan forsøgte som så mange andre medlemmer af politbureauet at pleje tætte forhold til kompagnoner for at undgå selv at blive henrettet. Han havde også sine fejl - i 1937 støttede han entusiastisk henrettelsen af Grigorij Jevsejevitj Sinovjev og Lev Kamenev, og hævdede, at det var en "retfærdig kendelse." Tilsvarende støttede han i 1937 entusiastisk henrettelsen af Nikolaj Bukharin.[13] Som andre ledende personer underskrev Mikojan i 1937 de dødslister, som blev givet til ham af NKVD.[14] Udrensningerne blev ofte udført af personer, som var tæt på Stalin, der gav dem denne opgave primært for at afprøve deres loyalitet overfor regimet.
I september sendte Stalin Mikojan til Jerevan i Armenske SSR sammen med Georgij Malenkov og Lavrentij Berija for at tilse en masselikvidering. Med sig havde de en liste med navnene på 300 personer, som var medlemmer af det armenske kommunistparti, der fortrinsvis bestod af gammelbolsjevikker. Mikojan forsøgte uden held at redde én person fra at bleve henrettet under turen til Armenien. Denne person blev arresteret da Berija holdt en af sine taler til partiet. Mere end tusind personer blev arresteret og syv ud af ni medlemmer af det armenske politbureau blev afsat.[15]
2. verdenskrig og afstalinisering
I september 1939 skar Nazityskland og Sovjetunionen hver deres andele af interessesfærer ud af Polen og Østeuropa på baggrund af Molotov-Ribbentrop-pagten. De sovjetiske styrker arresterede 26.000 polske officerer i den østlige del af Polen, og Stalin og andre højtstående magthavere inklusiv Mikojan underskrev ordren til at henrette dem.[16] Da Tyskland invaderede Sovjetunionen i 1941 blev Mikojan sat i spidsen for at organisere transporterne af mad og andre forsyninger. Hans søn Vladimir, en pilot i Sovjetunionens luftvåben, døde i kamp, da hans fly blev skudt ned over Stalingrad.[17] Mikojans vigtigste opgave under krigen var at forsyne den Røde Hær med materialer, fødevarer og andre nødvendigheder.[18] Mikojan blev særlig repræsentant for den statslige forsvarskommission i 1941 – indtil da havde han ikke været medlem eftersom Berija vurderede, at han var til bedre nytte i statsadministrationen. I 1946 blev Mikojan vicepremierminister.[19]
Kort før sin død i 1953 overvejedes lanceringen af en ny udrensningskampagne rettet mod Mikojan, Vjatjeslav Molotov og en række andre ledere fra partiet. Dette skete aldrig, eftersom Stalin døde før han kunne iværksætte sin plan.[7] Mikojan var oprindeligt fortaler for at fritage Stalins højre hånd, Berija, for straf, men gav senere efter for generel støtte til hans arrestation blandt partimedlemmerne. Efter Stalins død forblev Mikojan i regeringen som handelsminister under Malenkov.[20] Han støttede Khrusjtjov i magtkampen om at efterfølge Stalin, og blev vicepremierminister som anerkendelse af sin støtte.[21]
I 1956 hjalp Mikojan Khrusjtjov med at planlægge den hemmelige tale, som Khrusjtjov gav på den 20. partikongres, som tog afstand fra Stalins personkult[22] Det var ham, og ikke Khrusjtjov, som gav den første anti-stalinistiske tale på kongressen.[23] I 1957 nægtede Mikojan at støtte et forsøg fra Malenkovs og Molotovs side på at fjerne Khrusjtjov fra magten – på denne måde sikrede han sin stilling som en af Khrusjtjovs tætteste allierede. Han støttede Khrusjtjov på grund af sin stærke støtte til afstalinisering, og hans tro på, at udrensninger som dem i 1930'erne kunne blive resultatet, hvis kupmagerne lykkedes med deres foretagende.[24]
Diplomati i udlandet
Ungarn
I oktober 1956 blev Mikojan sendt til Ungarn for at indsamle oplysninger om krisen, der var i gang med at udvikle sig efter opstanden i Ungarn mod den kommunistiske regering. Mikojan rejste sammen med Mikhail Suslov til Budapest i en pansret mandskabsvogn set i lyset af, at der foregik skyderi i gaderne. Han sendte et telegram til Moskva og rapporterede om sine indtryk af situationen. "Vi havde indtrykket af at især Ernő Gerő, men også kammerater, overvurderer modstanderens styrke og undervurderer deres egen styrke" skrev han og Suslov.[25] Mikojan var stærkt imod Khrusjtjovs og politbureauets beslutning om at anvende sovjetiske tropper, idet han mente, at det ville ødelægge Sovjetunionens internationale omdømme, og han argumenterede i stedet for anvendelsen af "militære trusler" og økonomisk pres.[26] De sovjetiske styrkers nedkæmpelse af revolutionen førte næsten til Mikojans tilbagetrædelse.[27]
USA
Khrusjtjovs liberalisering af hårde politikker førte til en forbedring af forholdet mellem USSR og USA i slutningen af 1950'erne. Mikojan besøgte USA flere gange i rollen som Khrusjtjovs udsending. På trods af den ustabile kolde krig mellem de to supermagter modtog mange amerikanere Mikojan venligt, inklusive demokatenHubert Humphrey, som karakteriserede Mikojan som en person, der havde "holdningsfleksibilitet" og Averell Harriman, guvernøren i New York, som beskrev ham som en "knap så rigid" sovjetisk politiker.[28]
I november 1958 gjorde Khrusjtjov et mislykket forsøg på at omdanne Berlin til en uafhængig, demilitariseret "fri by" ved at give USA, Storbritannien og Frankrig et ultimatum om at disse lande inden seks måneder skulle trække deres tropper ud af de sektorer, de stadig holdt besat i Vestberlin - hvis ikke ville han overføre kontrollen med alle adgangsrettigheder til østtyskerne. Mikojan støttede ikke Khrusjtjovs gerninger, og hævdede at de overtrådte "partiets principper". Khrusjtjov havde foreslået ultimatummet overfor de vestlige lande uden at have diskuteret det med Centralkomittéen først. Ruud van Djik, en historiker, var af den opfattelse, at Mikojan var vred, fordi Khrusjtjov ikke havde drøftet forslaget med ham. Da han blev spurgt af Khrusjtjov om at nedbringe gnidningerne i forholdet til USA, skulle Mikojan have svaret: "Det var dig, der startede, så det kan du gøre!"
Mikojan tog dog til Washington, hvilket var første gang et ledende medlem af Ministerrådet i USSR besøgte USA på en diplomatisk mission med besøg af USA's ledelse for øje. Mikojan tilgik også missionen med en uformalitet, som ikke var set før, idet han i sin visumansøgning til USA's ambassade skrev, at formålet med besøget var en to-ugers ferie hos vennen Mikhail Mansjikov, som var USSR's ambassadør i USA på dette tidspunkt. Mens det Hvide Hus i USA var uforberedt på denne øjensynligt improviserede diplomatiske mission, blev Mikojan inviteret til at tale for en række fremtrædende amerikanske organisationer som Council on Foreign Relations og Detroit Club, hos hvilken han fremsatte sine forhåbninger om, at USSR fremover skulle have et mere fredeligt forhold til USA. Udover disse engagementer deltog Mikojan også i mere uformelle arrangementer, hvor han kunne møde offentligheden, herunder morgenmad på en restaurant langs motorvejen New Jersey Turnpike, et besøg i stormagasinet Macy's i New York og møder med kendisser i Hollywood som Jerry Lewis og Sophia Loren før han havde audiens hos præsident Dwight Eisenhower og udenrigsminister John Foster Dulles.[29] Selv om det ikke lykkedes Mikojan at ændre USA's Berlin-politik [30] så blev han hyldet i USA for at have løsnet internationale gnidninger med en innovativ brug af soft power, som generelt blev taget godt imod af den amerikanske offentlighed.[31]
Mikojan var uenig i Khrusjtjovs udvandring fra topmødet i Paris i 1960 om U-2-krisen, som han mente ville opretholde spændingerne under den Kolde Krig i endnu 15 år. Han forblev dog også i denne periode Khrusjtjovs tætteste allierede i de øverste rækker af det sovjetiske styre. Som Mikojan senere nævnte, så var Khrusjtjov af og til "utilgiveligt hysterisk".[32]
I november 1963 blev Mikojan af Khrusjtjov bedt om at repræsentere USSR ved John F. Kennedys begravelse.[33] Ved begravelsesceremonien virkede Mikojan synligt rystet over præsidentens død, og Jacqueline Kennedy kom hen til ham og gav ham følgende meddelelse: "Vær venlig at fortælle hr. Formand Khrusjtjov, at jeg ved, at han og min mand arbejdede sammen for en fredelig verden, og at han og De nu må fortsætte min mands arbejde."[34]
Cuba og cubakrisen
Den sovjetiske regering bød Fidel Castros pro-socialistiske oprøreres fjernelse af den cubanske præsident Fulgencio Batista i 1959 velkommen. Khrusjtjov indså potentialet ved at have en sovjetisk allieret i Caribien og sendte Mikojan som en af de øverste diplomater til Latinamerika. Han var den første sovjetiske repræsentant, som besøgte Cuba efter revolutionen, og han sikrede indgåelsen af vigtige handelsaftaler med Cubas regering.[30] Han forlod Cuba med et meget positivt indtryk, og sagde, at stemningen der fik ham til at føle det "som om jeg var vendt tilbage til min barndom". [35]
Khrusjtjov fortalte Mikojan om sin idé med at sejle sovjetiske missiler til Cuba. Mikojan var imod idéen, og var endnu mere imod at overgive kontrollen med missilerne til cubanerne.[30] I begyndelsen af november 1962 - da Cubakrisen var på sit højeste - sendte den sovjetiske ledelse Mikojan til Havana for at hjælpe med at overtale Castro til at samarbejde med at fjerne de nukleare missiler og bombefly, som Sovjetunionen havde anbragt på øen. [36][37] Lige før forhandlingerne med Castro begyndte blev Mikojan informeret om sin kones død i Moskva, og i stedet for at vende tilbage for at deltage i begravelsen valgte han at blive og sendte sin søn Sergo i stedet.[38]
Castro insisterede på, at missilerne skulle forblive, men Mikojan, der forsøgte at undgå en fuld konflikt med USA, forsøgte at overtale ham til det modsatte. Han fortalte Castro at: "Du ved at ikke bare i disse breve, men også i dag har vi den holdning, at du kan beholde alle våbnene og alle militære rådgivere med undtagelse af de 'offensive' våben og tilknyttet personel, som blev lovet fjernet i Khrusjtjovs brev af den 27. oktober."[39] Castro vægrede sig ved idéen om yderligere indrømmelser, især fjernelsen af Iljusjin Il-28-bombeflyene og de taktiske kernevåben, som stadig var tilbage i Cuba. Efter flere anspændte og anstrengende uger med forhandling gav han til sidst efter, og missilerne og bombeflyene blev fjernet i december samme år.[40]
Statsoverhoved og afsættelsen af Khrusjtjof
Den 15. juli 1964 blev Mikojan udpeget som Formand for Sovjetunionensøverste sovjetspræsidium efter Leonid Bresjnev, som blev forfremmet indenfor partiet. Mikojans nye post var mestendels ceremoniel, det forlød, at hans forværrede helbred og høje alder var årsagen.[41]
Nogle historikere er overbevist om, at Mikojan i 1964 mente, at Khrusjtjov var blevet et passiv for partiet, og at han var involveret i fjernelsen af Khrusjtjof i oktober 1964, som bragte Bresjnev og Aleksej Kosygin til magten.[42]William Taubman sætter dog spørgsmålstegn ved dette, eftersom Mikojan var det eneste medlem af præsidiet (som politbureauet blev kaldt på dette tidspunkt), som forsvarede Khrusjtjov. Mikojan stemte dog for Khrusjtjovs tvungne pensionering (så man i traditionel sovjetisk stil opnåede enstemmighed). Som den eneste af Khrusjtjovs kolleger ønskede han den tidligere leder det bedste i hans videre liv, selv om han dog aldrig snakkede med ham igen. Mikojan lagde en krans og sendte et kondolencebrev ved Khrusjtjovs begravelse i 1971.[43]
På grund af sin delvise støtte til Khrusjtjov under dennes udstødning mistede Mikojan sin høje agtelse hos det nye sovjetiske styre. Politbureauet tvang Mikojan til at fratræde sin plads i politbureauet på grund af alder. Mikojan mistede også hurtigt sin post som statschef og blev efterfulgt i af Nikolaj Podgornij den 9. december 1965.[44] Bresjnev gjorde Mikojans pensionering officiel ved at tilkende ham leninordenen.[45]
Død, personlighed og eftermæle
Som Khrusjtjov og andre kammerater skrev Mikojan i sin sidste tid ærlige, men også udvalgte erindringer fra sin politiske karriere under Stalins ledelse.[46] Mikojan døde af naturlige årsager den 21. oktober 1978 i en alder af 82, og blev begravet på Novodevitjekirkegården i Moskva. Han modtog seks udmærkelser af leninordenen.[4]
Mikojan var i følge en beskrivelse af Simon Sebag Montefiore "slank, velunderrettet, snu og hårdtarbejdende". Han er blevet beskrevet som en intelligent mand, som forstod engelsk, og som lærte tysk ved at oversætte Karl MarxsDas Kapital til russisk. I modsætning til mange andre var han ikke bange for at indgå i heftige diskussioner med Stalin. "Man kedede sig aldrig i selskab med Mikojan", beskrev Artjom Sergejev det, mens Khrusjtjov kaldte ham for en ægte kavaler. Khrusjtjov advarede dog også mod at have tiltro til "den kløgtige ræv østfra."[47] I en tæt samtale med Vjatjeslav Molotov og Nikolaj Bukharin henviste Stalin til Mikojan som en "ælling i politik".[48]
Kilder
^Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
^Békés, Csaba, Malcolm Byrne, M. János Rainer. The 1956 Hungarian Revolution: A History in Documents. Budapest: Central European University Press, 2003, p. xv. ISBN963-9241-66-0.
^Se Mikojan, Sergo; Svetlana Savranskaja (ed.) The Soviet Cuban Missile Crisis: Castro, Mikoyan, Kennedy, Khrushchev, and the Missiles of November. Stanford: Stanford University Press, 2012.
^Khrusjtjov, Nikita (2006). Memoirs of Nikita Khrushchev: Reformer, 1945–1964. Vol. 2. University Park, Pa: Pennsylvania State Press. s. 700. ISBN0-271-02332-5.
Miklós, Kun. Stalin: An Unknown Portrait. Budapest: Central European University Press, 2003.
Mikoyan, Anastas I. Memoirs of Anastas Mikoyan: The Path of Struggle, Vol 1. Trans. Katherine T. O’Connor and Diana L. Burgin. Madison, CT: Sphinx Press, 1988. ISBN0-943071-04-6.
Mikoyan, Stepan A. Memoirs Of Military Test-Flying And Life With The Kremlin's Elite. Shrewsbury: Airlife Publishing Ltd., 1999. ISBN1-85310-916-9.
Helen JoyceJoyce berbicara di MoneyConf 2018Lahir1968 (umur 55–56)[1]Dublin, Ireland[1]Almamater Trinity College Dublin (BA) University of Cambridge (Part III of the Mathematical Tripos) University College London (PhD) PekerjaanDirektur advokasi untuk kelompok kampanye Sex MattersKarya terkenalTrans: When Ideology Meets RealityKeluarga Gus Joyce (saudara laki-laki) Ed Joyce (saudara laki-laki) Dominick Joyce (saudara laki-laki) Isobel Joyce (saudara perempuan) Cece...
List of Olympians A total of 143 Olympians are known to have been killed during World War I.[1][2]A Name CountryB Sport(s) Games Medals Ref Andrey Akimov Russian Empire (RU1) Football 1912 Summer Olympics [3] Gordon Alexander Great Britain (GBR) Fencing 1912 Summer Olympics [4] Laurie Anderson Great Britain (GBR) Athletics 1912 Summer Olympics [5] William Anderson Great Britain (GBR) Athletics 1906 Intercalate...
Opera by Wolfgang Amadeus Mozart For other uses, see The Marriage of Figaro (disambiguation). The Marriage of FigaroOpera by W. A. MozartEarly 19th-century engraving depicting Count Almaviva and Susanna in act 3Native titleLe nozze di FigaroLibrettistLorenzo Da PonteLanguageItalianBased onLa folle journée, ou le Mariage de Figaroby Pierre BeaumarchaisPremiere1 May 1786 (1786-05-01)Burgtheater, Vienna The Marriage of Figaro (Italian: Le nozze di Figaro, pronounced [le ˈnɔ...
Giovanni Maria FlickGiovanni Maria Flick accoglie Giorgio Napolitano nelle vesti di Presidente della Corte costituzionale (28 gennaio 2009). Presidente della Corte costituzionale[1]Durata mandato14 novembre 2008 –18 febbraio 2009 PredecessoreFranco Bile SuccessoreFrancesco Amirante Vicepresidente della Corte costituzionaleDurata mandato17 novembre 2005 –8 novembre 2008 PresidenteAnnibale MariniFranco Bile Giudice della Corte costituzionale della Repubbl...
История Грузииსაქართველოს ისტორია Доисторическая Грузия Шулавери-шомутепинская культураКуро-араксская культураТриалетская культураКолхидская культураКобанская культураДиаухиМушки Древняя история КолхидаАриан-КартлиИберийское царство ФарнавазидыГруз�...
Gari Kouh Towerبرج گری کوهNear Kouhij village in IranTypeTowerHeight915 cm Gari Kouh Tower (Persian: برج گری کوه, Borj-e-Gari-Kouh)} is a castle-like tower located in Kouhij village in Central District of Bastak County in west of Hormozgan Province, Iran. The tower is cited in west of Bastak as far as 40 kilometers. Height of the building is 915 cm. References 29 September 2014 iranstan.com (Persian: برج گری کوه) vte Castles in IranEast Azerbaijan Arg of T...
LDS General Conference Meetingplace The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints Conference CenterConference CenterConference Center interior looking towards the rostrum and organ.Location60 W. North Temple Salt Lake City, UtahPublic transitTemple Square Trax StationOwnerThe Church of Jesus Christ of Latter-day SaintsTypeTheaterSeating typeReserved by SectionCapacity21,000[1]ConstructionBroke ground24 July 1997[3]OpenedApril 1, 2000[1]October 8, 2000 (building dedic...
Iroquoian language SenecaOnöndowaʼga꞉ʼ Gawë꞉noʼNative toUnited States, CanadaRegionWestern New York and the Six Nations Reserve, OntarioEthnicitySenecaNative speakers100 (2007)[1]Language familyIroquoian NorthernLake IroquoianFive NationsSenecaLanguage codesISO 639-3seeGlottologsene1264ELPSenecaMap of the New York tribes before European arrival, showing the pre-contact distribution of Seneca in western New York Iroquoian tribes Algonquian tri...
Women's regu at the 1998 Asian GamesVenueIndoor Stadium HuamarkDate13–17 December 1998Nations8Medalists Myanmar Vietnam Thailand China2002 → Sepak takraw at the1998 Asian GamesCirclemenwomenRegumenwomenTeam regumenwomenvte Main article: Sepak takraw at the 1998 Asian Games The women's regu sepak takraw competition at the 1998 Asian Games in Bangkok was held from 13 to 17 December at the Indoor Stadium Huamark. Results Preliminari...
This article needs additional citations for verification. Please help improve this article by adding citations to reliable sources. Unsourced material may be challenged and removed.Find sources: Missouri Circuit Courts – news · newspapers · books · scholar · JSTOR (July 2012) (Learn how and when to remove this message) Jackson County courthouse for the 16th Circuit Court in Kansas City The Missouri Circuit Courts are the state trial courts of original ...
Final leader of Communist Bulgaria (1989-90); first President of Bulgaria (1990) In this Bulgarian name, the patronymic is Toshev and the family name is Mladenov. Petar MladenovПетър МладеновMladenov in 1978Chairman (President) of BulgariaIn office3 April 1990 – 6 July 1990Prime MinisterAndrey LukanovPreceded byHimself as Chairman of the State CouncilSucceeded byStanko Todorov (Acting)Chairman of the State Council of BulgariaIn office17 November 1989 – 3...
Si ce bandeau n'est plus pertinent, retirez-le. Cliquez ici pour en savoir plus. Cet article ne cite pas suffisamment ses sources (janvier 2017). Si vous disposez d'ouvrages ou d'articles de référence ou si vous connaissez des sites web de qualité traitant du thème abordé ici, merci de compléter l'article en donnant les références utiles à sa vérifiabilité et en les liant à la section « Notes et références ». En pratique : Quelles sources sont attendues ? C...
This article needs additional citations for verification. Please help improve this article by adding citations to reliable sources. Unsourced material may be challenged and removed.Find sources: Double bell euphonium – news · newspapers · books · scholar · JSTOR (January 2017) (Learn how and when to remove this message) Double Bell EuphoniumBrass instrumentClassification WindBrassAerophoneHornbostel–Sachs classification423.232 & 423.233(Valved ae...
Artikel ini tidak memiliki referensi atau sumber tepercaya sehingga isinya tidak bisa dipastikan. Tolong bantu perbaiki artikel ini dengan menambahkan referensi yang layak. Tulisan tanpa sumber dapat dipertanyakan dan dihapus sewaktu-waktu.Cari sumber: Plaza Festival – berita · surat kabar · buku · cendekiawan · JSTORPlaza FestivalTampak depan Plaza Festival dari Jalan HR Rasuna SaidLokasiRasuna Epicentrum, Jl. HR Rasuna Said, Jakarta Selatan, DKI Jaka...
Artikel ini tidak memiliki referensi atau sumber tepercaya sehingga isinya tidak bisa dipastikan. Tolong bantu perbaiki artikel ini dengan menambahkan referensi yang layak. Tulisan tanpa sumber dapat dipertanyakan dan dihapus sewaktu-waktu.Cari sumber: PolyStation – berita · surat kabar · buku · cendekiawan · JSTOR Gambar jarak dekat sebuah Polystation PolyStation adalah sebuah nama yang diberikan kepada beberapa klon perangkat keras Nintendo Entertain...
Cet article est une ébauche concernant le Concours Eurovision de la chanson. Vous pouvez partager vos connaissances en l’améliorant (comment ?) ; pour plus d’indications, visitez le projet Eurovision. Grèce au Concours Eurovision Pays Grèce Radiodiffuseur ERT Participations 1re participation Eurovision junior 2003 Participations 6 (2008) Meilleure place 6e (en 2003 et 2005) Moins bonne place Dernier (en 2007) Liens externes Page officielle du diffuseur Page sur Eurovi...
Criminal offense of obtaining benefit through coercion Extort redirects here. For the album by KMFDM, see XTORT. For other uses, see Extortion (disambiguation). The examples and perspective in this article deal primarily with the English-speaking world and do not represent a worldwide view of the subject. You may improve this article, discuss the issue on the talk page, or create a new article, as appropriate. (August 2019) (Learn how and when to remove this message) Criminal law Elements Act...
Serbian artist and writer Prince BojidarBorn(1862-01-11)11 January 1862Principality of SerbiaDied2 April 1908(1908-04-02) (aged 46)Versailles, French Third RepublicBurialPère Lachaise CemeteryHouseKarađorđevićFatherPrince George KarađorđevićMotherSara (Sarka) KarađorđevićSignature Prince Bojidar Karageorgevitch (Serbian: Кнез Божидар Карађорђевић / Knez Božidar Karađorđević; 11 January 1862 – 2 April 1908) was a Serbian artist, art writer, world tra...
United States government agency (1812–1946) Not to be confused with Texas General Land Office. General Land OfficeAgency overviewFormed1812Dissolved1946JurisdictionFederal governmentParent departmentU.S. Department of the Interior The General Land Office (GLO) was an independent agency of the United States government responsible for public domain lands in the United States. It was created in 1812 to take over functions previously conducted by the United States Department of the Treasury. St...