Amt Achterwehr bestod oprindeligt af kommunerne Achterwehr, Felde, Melsdorf, Ottendorf og Quarnbek. I 1970 dannede de sammen med kommunerne Bredenbek og Krummwisch fra det tidligere Amt Bovenau og kommunen Westensee fra det tidligere Amt Westensee det nuværende Amt Achterwehr. Amtets areal blev udvidet i 1976 med dele af den tidlige kommune Deutsch-Nienhof, der blev lagt sammen med Westensee.
Seværdigheder
I kommunen Krummwisch ligger en mere end 200 år gammel, fuldstændig restaureret Ejderkanalsluse. Forgængeren for Kielerkanalen, den gamle Ejderkanal, er mange steder bevaret i den oprindelige løb.