Almindelig fjergræs (Stipa pennata) – eller Thorvaldsens Hår som den kaldes i blomsterforretningerne – er en vintergrønstaude med en tueformet vækst. Planten præges i høj grad af de lange, blomsterbærende stængler.
Beskrivelse
Tuen dannes af de tætsiddende, stive blade,som er indrullede og børsteagtige. De unge blade er derimod foldede på langs. Begge bladsider er grågrønne. Planten præges i høj grad af de lange, blomsterbærende stængler, som ses under blomstringen i maj-juni.
Blomsterne er samlede i et løst aks, de er uregelmæssige og bygget som græsblomster ellers. Forskellen er den, at blomsternes og senere frøenesstakke er 20-30 cm lange og sølvskinnende. Ved skiftevise udtørringer og fugtmætninger krøller disse frøhaler spiralformet sammen og borer frøet ned i jorden.
Planten er velegnet som stenbeds- eller tørkebedsplante, men den har så absolut sin største skønhed i maj-juni, hvor frøhalerne gør den værd at se på. Resten af tiden er den en stivbladet tue, der i mange træk minder om bjørnegræs.
Galleri
Almindelig fjergræs
Noter
^Torleif Ingelög, Göran Thor, Tomas Hallingbäck, Roger Andersson og Mora Aronson: Floravård i jordbrukslandskapet. Skyddsvärda växter, 1993, ISBN91-971255-7-1(svensk)