PROFILPELAJAR.COM

Ólafur Ragnar Grímsson
Ólafur Ragnar Grímsson
	Ólafur Ragnar Grímsson i Davos 2010
Islands 5. præsident
	Embedsperiode; 1. august 1996 – 1. august 2016
Statsminister	Davíð Oddsson; Halldór Ásgrímsson; Geir Haarde; Jóhanna Sigurðardóttir; Sigmundur Davíð Gunnlaugsson; Sigurður Ingi Jóhannsson
Foregående	Vigdís Finnbogadóttir
Efterfulgt af	Guðni Th. Jóhannesson
Personlige detaljer
Født	14. maj 1943 (81 år); Ísafjörður, Island
Politisk parti	Framsóknarflokkurinn, Folkealliancen, Sammenslutningen af liberale og venstreorienterede
Ægtefæller	Dorrit Moussaieff (fra 2003); Guðrún Katrín Þorbergsdóttir (1974-1998)
Børn	Guðrún Tinna Ólafsdóttir,; Svanhildur Ólafsdóttir
Uddannelsessted	Islands Universitet; University of Manchester
Beskæftigelse	Universitetsunderviser, politiker
Medlem af	Europarådets Parlamentariske Forsamling
Arbejdsgiver	Islands Universitet
Religion	Lutheranisme
Udmærkelser	Storkorset af Vytautas den Stores Orden; Serafimerordenen; Storkors af Sankt Olavs Orden (1998); Trestjerneordenens første klasse; Storkors med kæde af Falkeordenen; Kæde af Terra Mariana-korsets Orden; Kæde af den hvide stjernes orden; Storkors med kæde af Finlands Hvide Roses Orden (1997); Jawaharlal Nehru-prisen (2007); Æresdoktor ved Ohio State University; Elefantordenen (1996)
Underskrift
	Informationen kan være hentet fra Wikidata.; [ redigér på Wikidata ]

Ridder af Elefantordenen

1996

Ólafur Ragnar Grímsson (født 14. maj 1943 i Ísafjörður, Island) er en islandsk politiker, der var Islands præsident fra 1996 til 2016. Han var landets femte præsident og blev valgt første gang til embedet i 1996 og senere genvalgt i 2000, 2004, 2008 og 2012. Grímsson er i dag ikke tilknyttet noget politisk parti.

Grímsson er uddannet i økonomi og statskundskab fra University of Manchester i 1970. Han har været professor ved Háskóli Íslands. Han var medlem af Altinget, finansminister 1988-1991 og formand for det venstre-liberale parti Folkealliancen fra 1987 til 1995.

Grímsson er den første præsident, der har benyttet sig af artikel 26 i landets forfatning, der giver præsidenten mulighed for at nedlægge veto mod et lovforslag fra Altinget og dermed sende loven til folkeafstemning. Det skete 2. juni 2004. Loven handlede om landets massemedier. Præsidentens beslutning blev af såvel politikere som jurister betragtet som kontroversiel. Nogle opfattede det som et angreb på Altinget og den parlamentariske suverænitet, mens juraeksperterne diskuterede, hvorvidt artikel 26 overhovedet er gyldig. Lovforslaget kom imidlertid ikke til folkeafstemning, idet regeringen valgte at trække det tilbage.