Minkkommisjonen (formelt Granskningskommissionen om sagen om aflivning af mink) er den av Folketinget den 23. april 2021 nedsatte granskningskommisjon til å undersøke minksaken.[1][2]
Granskningskommisjoner er en ny undersøkelsesform med parlamentarisk forankring. Granskningskommisjonens medlemmer består av landsdommer Michael Kistrup (formann), professor Helle Krunke fra Københavns Universitet og advokat Ole Spiermann fra firmaet Bruun & Hjejle. Etter innstilling fra kommisjonens formann, ble advokat Jakob Lund Poulsen utpekt som utspørrer i mai 2021.[3] Minkkommissionen aflægger beretning til Folketingets Granskningsudvalg 30. juni 2022.[4][5]
Bakgrunn
Høsten 2020 rapporterte Statens Serum Institut om et tidsmessig sammenfall mellom lokal forekomst av smitte blant mink og mennesker i Nordjylland, og beskrev i den forbindelse en rekke virusvarianter, heriblant en virusvariant av instituttet kalt cluster 5.[6] Den 3. november 2020 leverte instituttet en risikovurdering hvori et foreløpig forsøk med cluster 5-virusvarianten beskrevet på 1½ side,[7] er lagt til grunn for en vurdering omkring effekten av fremtidige covid-19-vaksiner, og hvori instituttet som konklusjon vurderer at[8]
En fortsat minkavl under en igangværende COVID-19 epidemi indebærer en betydelig risiko for folkesundheden, herunder for mulighederne for at forebygge COVID-19 med vacciner.
Den 4. november 2020 holdt statsminister Mette Frederiksen pressemøte.[13] På pressemøtet uttalte statsministeren at «Den muterede virus – via mink – kan indebære den risiko, at den kommende vaccine ikke kommer til at virke, som den skal.» med henvisning til det foreløpige forsøk med cluster 5-virusvarianten.[13] Statsministeren utmeldte at alle mink skulle avlives samt at «så iværksættes der nu en nødplan for aflivning, som håndteres i regi af Den nationale operative stab under politiets kommando og med bistand fra Forsvaret, fra Beredskabsstyrelsen og fra Hjemmeværnet.»[13]
Den 6. november ble det utstedt ordre om at alle mink skulle avlives, til minkavlerne i skriftlig form.[14][15] At det manglet lovhjemmel til å kunne kreve mink utenfor smittesonene avlivet, ble offentlig tilkjennegitt etter den 7. november 2020.[16][17]
Folketingets utvalg for forretningsorden besluttet den 11. november 2020 at en uvillig undersøkelse av minksaken skulle finne sted.[18] Et politisk flertall besluttet den 10. desember 2020 om å få etablert en ny undersøkelsesform kalt en granskningskommisjon samt å få minksaken undersøkt ved hjelp av en sådan.[19] Den 23. april 2021 nedsatte Folketinget Granskningskommissionen om sagen om aflivning af mink, eller Minkkommissionen.[1]
Kommissorium
Granskningskommisjonen har ifølge Kommissorium for en granskningskommission om sagen om aflivning af mink til oppgave å:[1]
undersøge og redegøre for det samlede begivenhedsforløb og for alle relevante myndigheders og ministres handlinger og involvering i beslutningen og udførelsen af beslutningen om, at alle mink i Danmark som led i indsatsen til bekæmpelse af covid-19 straks skulle aflives
Kommisjonen skal fokusere særlig på de 14 dagene opp til pressemøtet hvor beslutningen ble meddelt offentligheten samt hvordan ministrene og andre relevante personer reagerte da de ble bekjent med at det var problemer med en manglende lovhjemmel. Endvidere skal foretas en selvstendig vurdering av om det var lovhjemmel til å treffe beslutningen og om noen kan dras til ansvar for forløpet. Granskningskommisjonen skal dog ikke foreta rettslige vurderinger til belysning av spørsmålet om ministres ansvar. Kommisjonen skal ikke inndra det helse- eller veterinærfaglige grunnlag for å treffe beslutningen.[1]
Den 19. november 2021 vedtok Folketingets granskningsutvalg et tilleggskommissorium hvoretter kommisjonen skal undersøke politiets bruk av et tiltakskort som de talte ut fra når de ringte til minkavlere med opplysning om at mink måtte avlives. Det skal undersøkes av hvem og hvorfor det ble besluttet at politiet skulle kontakte minkavlerne utenfor smittesonene og hvem som besluttet å utarbeide tiltakskortet og når.[20]
Kommisjonens undersøkelser
Etter kommisjonens innledende arbeide med gjennomgang av omkring én million dokumenter,[21] påbegynte kommisjonen avhør av vitner den 7. oktober 2021.[22] I alt har 74 personer avgitt vitneforklaring, fordelt på 7 ministre, 3 særlige rådgivere, 55 embedsmenn, 7 politifolk og 2 personer tilknyttet minkbransjen.[23] Avhørene foregikk på Retten på Frederiksberg.
I forbindelse med avhørene av en rekke embedsmenn ble det fremlagt en rekke SMS-er hvor Statsministeriets departementssjef Barbara Bertelsen har tilkjennegitt at saken kan «være livsfarlig» for regjeringen og oppfordrer til at Fødevareministeriet og Sundhedsministeriet påtar seg ansvaret.[24] I forlengelse heraf uttrykte kommisjonen ønske om at SMS-er som var blitt slettet på blant andre Bertelsens og statsministerens telefoner, blir gjendannet.[25] Mette Frederiksen hadde overfor flere medier nektet å svare på spørsmålet om når og hvordan den automatiske sletning ble besluttet. På et pressemøte den 3. november opplyste hun at sletningen startet senest sommeren 2020 etter rådgivning fra Barbara Bertelsen, hvilket denne bekreftet da hun ble avhørt den 18. november 2021.[26][27] Politiet forsøkte deretter å gjenskape de slettede SMS-ene, men meddelte den 15. november 2021 til regjeringen at det ikke lyktes,[28] et resultat Mette Frederiksen besuttet å vente med å offentligøre til den 17. november 2021, dagen efter kommunalvalget.[29][30][31]
Flere embedsmenn tilkjennegav ved avhørene at de klart hadde advaret om at det ikke var lovhjemmel til å kunne kreve alle mink avlivet.[24][32][33] Minkkommisjonen mottok på åttende avhøringsdag, et notat utarbeidet av fire bisittere, heriblant bisitterne for statsministeren og dennes departementssjef. I notatet vurderer de fire advokater at det var hjemmel til å kunne kreve mink utenfor smittesonene avlivet, med henvisning til, «at MFVM’s vurdering ikke har et grundlag i lovens forarbejder,»[34][35]
I forhold hertil, bemærkes det i et notat udarbejdet af professor Andreas B. Ehlers fra Københavns Universitet, "at en sådan hjemmel ikke kan udlæses af forarbejderne og lovhistorikken til husdyrholdlovens § 30 som anført af bisidderne". Sidstnævnte notat, der er udarbejdet på foranledning af Kopenhagen Fur blev tilsendt Minkkommissionen på afhøringsdag 31.[36]
Den 13. november bevidnede to embedsmænd over for kommissionen," at Fødevareministeriet havde tilkendegivet, at "en total nedslagtning inklusive af alle avlsdyr, vurderes at være fatal for branchen".[37] Angiveligt blev denne vurdering støttet af Justitsministeriet og sendt "opad i systemet".[37] Barbara Bertelsen forklarede ved afhøringen den 18. november, at hun havde fået en sætning slettet i oversigtsmaterialet (det såkaldte cover), fordi "fatalt" ikke er en faglig vurdering.[26][27] Hun forklarede ligeledes, at hun ikke havde set et bilag, der satte tvivl om lovhjemlen, fordi bilaget var fremsendt få minutter før det møde i koordinationsudvalget, hvor beslutningen blev truffet. Selv blev hun først gjort opmærksom på justitsministeriets vurdering 3 dage senere.[27]
Afhøringen af Magnus Heunicke viste, at sundhedsministeren havde taget håndskrevne notater fra mødet i koordinationsudvalget, hvor beslutningen om at alle mink skulle aflives, blev taget. Han forklarede blandt andet, at Johan Legarth havde indledt mødet med at hævde, at Statens Serum Institut havde tilkendegivet, at alle mink skulle aflives af hensyn til folkesundheden.[38] Dette notat blev modsagt af statsministerens stabschef, Martin Justesen, som ikke havde opfattet, at Legarth havde udtalt dette, og han tilføjede, at det ville være meget usædvanligt, hvis en embedsmand indledte et sådant møde med at fremlægge en konklusion.[39]
Statsminister Mette Frederiksen blev afhørt den 9. december. Hun understregede, at der ikke var nogen, som på mødet den 3. november 2020 havde nævnt den manglende lovhjemmel, og at dette var en fejl. Hun ville dog ikke bebrejde nogen, fordi der ifølge hendes opfattelse vil blive begået fejl i krisesituationer.[40]
Tilblivelsen af BN 284, der først i den version der blev udsendt den 7. november 2020 om aftenen arbejdede med tre zoner,[12] var et centralt emne ved flere af afhøringerne. Blandt de fremlagte dokumenter var bl.a. sms-korrespondance om en "Enkel plan:" fra den 2. november 2020[41] og hvordan Justitsministeriets departementchef tænte at minkplanen skulle se ud.[42]
I Miljø- og Fødevareministeriets redegørelse vedrørende manglende lovhjemmel, er datoen for hvornår den daværende fødevareminister kendte til manglende lovhjemmel angivet til den 7. november 2020.[17] Ved afhøringerne, er en række dokumenter blevet fremlagt, hvor datoen for dette kendskab er angivet til den 5. eller den 6. november 2020[43] og i en fremlagt sms-korspondance fra perioden mener den daværende minister selv at datoen er den 5. november 2020.[44] I forhold til forløbet omkring redegørelsens udarbejdelse, er en række dokumenter med oplysninger herom blevet mørklagt af regeringen med henvisning til "hensynet til at sikre regeringens interne og politiske beslutningsproces"[45]
Forløbet i Statsministeriet den 7. november 2020 om formiddagen, hvor ministeriet formelt blev varslet om hastelovforslaget hvoraf manglende lovhjemmel framgik, var et centralt emne i de senere afhøringer.[46] Bl.a. kom det frem at statsministeren bestilte pressemødet den 7. november 2020 kl. 16:00,[47] hvor den daværende fødevareminister en time før start godkendte en orienteringssag om bl.a. manglende lovhjemmel og hvor minkavlerne fik besked om at dette er "noget, der skal gå stærkt. Og vi har derfor sat en målsætning om at aflivning af alle mink i Danmark skal være overstået den 16. november," uden at det blev nævnt, at der manglede lovhjemmel.[48][49]
Reaksjoner
Kort etter at beslutningen ble tatt, ble det av flere jusprofessorer reist kritikk av at beslutningen ikke hadde den fornødne lovhjemmel, og den ble omtalt som et brudd på Grundloven.[50][51][52]
Likeledes støttet partiene i opposisjonen et borgerforslag om at det skal reises en riksrettssak mot Mette Frederiksen, selv om kommisjonsundersøkelsen ennå ikke var avsluttet.[24]
SMS-er som inngår i administrativ saksbehandling, er som påpekt av blant andre Statsministeriet omfattet av journaliseringsplikten.[53] Manglende journalisering af relevante dokumenter er et brud på offentlighedsloven.[25]
