Octave Mirbeau
Statsborgarskap	Frankrike
Fødd	16. februar 1848 Trévières
Død	16. februar 1917 (69 år) Paris
Yrke	skodespelforfattar, journalist, dramaturg, romanforfattar, essayist, kunstkritikar, litteraturkritikar, anarkist, skribent, prosaforfatter, teaterkritiker
Språk	fransk
Medlem av	Den franske liga for menneskerettigheter
Religion	ateisme
Ektefelle	Alice Regnault
Nettstad	http://mirbeau.asso.fr/
Octave Mirbeau på Commons

Octave Mirbeau (fødd 16. februar 1848 i Trévières, i departementet Calvados, Frankrike, død 16. februar 1917 i Paris) var ein fransk forfattar frå Normandie, journalist , dramatikar, satirikar, essayist, kunstkritikar og anarkistar.

Mirbeau starta utdanninga i Vannes. I 1873 han å arbeide som journalist ( L’Ordre de Paris). Han skreiv så avisartiklar, spesielt kritikk av kunst og litteratur i Le Figaro, Le Gaulois, Le Matin, Gil Blas, L'Écho de Paris, Le Journal, L'Aurore og L'Humanité.

Mirbeau første stor bidrag til litteraturen var den impresjonistisk roman Le Calvaire (1886). Han har òg forfatta L'Abbé Jules (1888), Sébastien Roch (1890, Le Jardin des supplices (1899) og Le Journal d'une femme de chambre (1900).

Mirbeau begynte også å skrive komediar og farsar : han skreiv ein tragedie (Les Mauvais bergers) og 8 komediar (Les affaires sont les affaires, 1903, og Farces et moralités, 1904).

Mirbeau var også ein engasjert intellektuell og politisk aktivist, anarkist og pasifist ^[1].

Han blei gravlagd i Cimetière de Passy i Paris.

• Le Calvaire (1886)
• L'Abbé Jules (1888).
• Sébastien Roch (1890).
• Dans le ciel (1892-1893).
• Le Jardin des supplices (1899).
• Le Journal d'une femme de chambre ( En kammerpikes dagbok) (1900).
• Les affaires sont les affaires (1903).
• Farces et moralités (1904).
• La 628-E8 (1907).
• Le Foyer (1908).
• Dingo (1913).
• Un gentilhomme (1920).

• Mémoire pour un avocat (1894).
• Les Mémoires de mon ami (1898).
• Contes cruels (1990).

• Les Mauvais bergers, drama (1897).
• Les affaires sont les affaires (Forretning er forretning), komedia (1903).
• Farces et moralités, farsar (1904).
• Le Foyer, komedia (1908).

• Lettres de l’Inde (1991).
• L'Affaire Dreyfus ((1991).
• Combats esthétiques (1993).
• Combats littéraires (2006).

• Pierre Michel - Jean-François Nivet, Octave Mirbeau, l’imprécateur au cœur fidèle, Librairie Séguier, Paris, 1990.
• Pierre Michel, Les Combats d’Octave Mirbeau, Annales littéraires de l’Université de Besançon, 1995.
• Cahiers Octave Mirbeau, n° 1-21, 1994—2014.

• Société Octave Mirbeau.
• Dictionnaire Octave Mirbeau.
• Pierre Michel, Bibliographie d’Octave Mirbeau.