Šventoji (dansk: "Den Hellige") er den længste flod, der løber helt inden for Litauen og den største biflod til Neris.[1] Šventoji har sit udspring i søen Samanis i Gražutė regionalpark og flyder ud i Neris nærheden Jonava.[2] Šventoji længste biflod er Širvinta.
Šventoji passerer gennem byerne Anyksciai, Kavarskas og Ukmergė. I 1961 blev vandkraftværket ved Antalieptė, 45 km fra Šventojis udspring, taget i brug. Dæmningen skabte den næststørste kunstige sø i Litauen.[2] Søens areal er 19,11 km² og har et samlet volumen på 12 km³, effekten fra værket er 2.460 kW. I 1963-1964 blev der bygget en dæmning nær Kavarskas og en kanal på 12 km for at kunne anvende vand fra Šventoji til sikring af vandgennemstrømningen i Nevėžis. Vandet blev pumpet gennem kanalen til Nevėžis flodleje. Imidlertid overføres der ikke længere vand til Nevėžis da det var for dyrt, ineffektivt og krænkede Den Europæiske Unions miljøregler.[3]
Afvandingsområde
Šventojis afvandingsareal dækker 6.888,8 km². Flodlejet strækker sig fra nordøst mod sydvest, som dækker Zarasai sødistrikt med bl.a. søerne Drūkšiai, Luodis, Sarti, Beehive i Utena distriktskommune, Aukštaičiai bakkelandskab i Molėtai distriktskommune (25 % af afvandingsområdet), Svėdasai seniūnija og Širvintos distriktskommune højland (54 %) og dele af det centrale litauiske lavland (21 %). 10 % af afvandingsområdet er dækket af skov, 9 % af vådområder, 3 % af søer.
Hastighede i Šventoji er 0,2 til 0,5 m/s. Udsvinget i den årlige vandstand er mellem 1,3 m i de øvre dele til 5,3 m ved Jonava. Den årlige vandgennemstrømning er fordelt med 45 % om foråret, 15 % om sommeren, 20 % om efteråret og 20 % om vinteren.
Gennemstrømning i Šventoji ved forskellige målepunkter
