| Øster Velling-stenen |
|---|
![]() Øster Velling-stenen |
| Fundet | 1875 |
|---|
| Fundsted | Øster Velling |
|---|
| Rejst | 970–1020 |
|---|
| Sekundær anvendelse | Bygningssten i kirke. |
|---|
| Højde | 67 cm centimeter |
|---|
| Bredde | 20 cm centimeter |
|---|
| Dybde | 17-22 cm centimeter |
|---|
| Placering | Nationalmuseet |
|---|
| Stenart | Granit |
|---|
| DK-nr. | MJy 27 |
|---|
| DR-nummer | DR 93 |
|---|
Øster Velling-stenen er en runesten, fundet i Øster Velling i 1875. Iflg. Peter Købke blev brudstykket fundet ved Øster Velling kirkes ombygning og har givetvis haft en sekundær anvendelse som bygningselement i kirken. Efter opdagelsen blev fragmentet glemt, men i 1917 blev det genfundet på kirkens loft. Det er nu kommet til Nationalmuseet. Øster Velling-stenen er rejst i et af de mest runestensrige områder i Danmark mellem Viborg og Randers. De nærmestliggende runesten er Ålum-runestenene og Langå-stenen 3.
Indskrift
| Translitteration |
...---R : þurku... (l)(i)rik :
|
| Transskription |
... Þōrgu[nn]Þōrg[aut]...
|
| Oversættelse |
… Thorgunn/Thorgot …
|
Ud fra det bevarede fragment at dømme er det mest sandsynligt, atindskriften er ristet i konturordning. De sidste bevarede runer (l)(i)rik er formentlig et personnavn eller ordet 'dreng', evt. ristet tirik. Thorgot/Thorgunn er almindelige navne på de danske og skånske runesten og findes også i vid udstrækning på de svenske runesten.
Kilder
55°40′29.55″N 12°34′32.1″Ø / 55.6748750°N 12.575583°Ø / 55.6748750; 12.575583
