Ørum Slot (i Kong Valdemars Jordebog: Øræn) var oprindelig krongods, kom siden i privates
eje, men blev 1367 af Hr. Bo Høg skødet til Valdemar 4. Atterdag. Det blev i urolighederne under Valdemar Atterdag indtaget og nedbrudt af Mogens Maltesen, der imidlertid i 1373 måtte forpligte sig til atter
at opbygge det, som det før havde været, og forsyne det med våben, proviant
og inventar.
I 1469 nævnes Lars Abildgaard, foged på Ørum; I 1488 var Hr. Strange Nielsen og 1497 og 1501 dennes Søn Ebbe Strangesen lensmand paa Ørum der frem til 1661 var et kongeligt slot og i reglen bortforlenet sammen med Vestervig, således i 1559 til den sidste katolskebiskop på FynKnud Gyldenstierne. Efter 1660 blev
lenet til et kgl. amt (Dueholm, Ørum, Vestervig Amt) og i 1661 blev gård og gods solgt til etatsråd Poul Klingenberg, der i 1685 overdrog det til sin søn justitsråd Poul Klingenberg. Den kom
derefter til broderen Henrik Klingenberg, († 1716); enkes Charlotte Gieddes († 1737),
børn solgte i 1739 gård og gods (i alt 123 Td. hartkorn) for 5600 rigsdaler til
Major J. L. Moldrup til Vestervig Kloster, som ved kgl. bevilling af 1761
inkorporerede Ørum (i alt 295 Td. Hrtk.) i Stamhuset Vestervig Kloster, nedbrød det gamle
slot og opbyggede den Gammel Ørumgård lidt vest for slottet. 1788 fik man tilladelse til at frasælge Ørum til dækning af stamhusets gæld, og den
blev solgt på auktion for 26.000 Rd. til Christian Fogh; I 1800 solgtes
den til Niels Nielsen Schach i Lemvig, hvis datter Bolette, ægtede Frederik Vilhelm Eyber, († 1857), hvis familie stadig ejede den omkring 1900.
