Zleep Hotel er en dansk hotelkæde grundlagt i 2003 af Peter Haaber med det første hotel Zleep Hotel Airport i Kastrup. Siden er der kommet 10 hoteller til, hvoraf nogle er nybyggede, mens andre er eksisterende hoteller, som er blevet renoveret og omdøbt. Zleep Hotels har udover de eksisterende hoteller også 4 bekræftede hoteller i pipeline, Aarhus Nord (Skejby) som åbner juni 2019, Zleep Hotel Lyngby (2020), Zleep Hotel Hillerød (2020) og Zleep Hotels Copenhagen Arena (2020). Målet er at drive 40 hoteller i 2025.