Sangens oprindelse skal findes i en sang fra før den Amerikanske uafhængighedskrig, der oprindeligt blev sunget af britiske officerer for at mobbe de ukæmmede, uorganiserede, kolonistiske "Yankees", som de tjente sammen med under de franske og indianske krige. Ordet doodle optrådte første gang i starten af 17. århundrede, hvor det betød et fjols eller tosse, og det menes at stamme fra det plattyskedudel eller dödel, der betyder "fjols" eller "tosse". Det menes, at melodien kommer fra børnerimetLucy Locket. Omtalen af 'Macaroni' er en reference til den overdrevne modesans og de mænd, der tog del i det, som ofte blev refereret til som "Macaroni-klubben". En af versionerne af Yankee Doodle teksten tillægges doctor Richard Shuckburgh, en kirurg fra British Army, der skrev sangen efter at have set den uprofessionelle fremtoning af oberst Thomas Fitch, Jr., søn af Connecticuts guvernør Thomas Fitch, der ankom til Albany i 1755 med Connecticuts militia.
BostonsJournal of the Times skrev om et britisk band og erklærede "that Yankee Doodle song was the Capital Piece of their band music." (dansk: "at Yankee Doodle-sangen var hovedstykket i deres musik.").
Tidlige versioner
Den ældste kendte version af teksten er fra 1755 eller 1758, da datoen er omstridt[2]:
Brother Ephraim sold his Cow
And bought him a Commission;
And then he went to Canada
To fight for the Nation;
But when Ephraim he came home
He proved an arrant Coward,
He wouldn't fight the Frenchmen there
For fear of being devour'd.
(I noderne, der hører til denne tekst står der: "Ordene skal synges gennem næsen og i en vestlig, slæbende tale og dialekt.")
Melodien optrådte også i 1762 i en af Amerikas første komiske operaer, The Disappointment, med sjofle tekster om søgen efter Sortskægs nedgravede skat, opført af en gruppe fra Philadelphia.[3]
Af denne grund hævder Billerica, at de er "hjemsted" for Yankee Doodle[4][5], og hævder desuden, at det var på det tidspunkt, at amerikanerne tog sangen til sig og vendte den mod dem, der havde brugt den til at mobbe dem. Efter Slaget ved Lexington og Concord, skrev en avis fra Boston:
"Upon their return to Boston [pursued by the Minutemen], one [Briton] asked his brother officer how he liked the tune now, — 'Dang them,' returned he, 'they made us dance it till we were tired' — since which Yankee Doodle sounds less sweet to their ears." (dansk: "Efter deres hjemkomst til Boston [forfulgt af Minutmænd], spurgte en [brite] sin officerbror, hvad han syntes om sangen nu, — 'for søren' svarede han, 'de fik os til at danse til den, indtil vi blev trætte' — siden da har Yankee Doodle ikke lydt særlig godt for dem.").
Den 6. februar 1788 ratificerede Massachusetts forfatningen med 186 stemmer mod 168. Til klokkeringning og kanonskud myldrede de delegerede ud af Brattle Street Church. Der gik ikke mange dage, før borgerne sang deres konventsang til tonerne af "Yankee Doodle." Her er takten til deres sang...
The vention did in Boston meet,
The State House could not hold 'em
So then they went to Fed'ral Street,
And there the truth was told 'em...
And ev'ry morning went to prayer,
And then began disputing,
Till oppositions silenced were,
By arguments refuting.
Now politicians of all kinds,
Who are not yet decided,
May see how Yankees speak their minds,
And yet are not divided.
So here I end my Fed'ral song,
Composed of thirteen verses;
May agriculture flourish long
And commerce fill our purses!
Fuld version
En fuld version af sangen, som den kendes i dag:[6]
Der findes mange andre variationer og parodier, inklusiv den skolebørn lærer i dag:[kilde mangler]
Yankee Doodle went to town
A-riding on a pony
He stuck a feather in his hat
And called it macaroni
Yankee Doodle, keep it up
Yankee Doodle dandy
Yankee Doodle round the world
As sweet as sugar candy
eller
Yankee Doodle went to town
A-riding on a pony
He stuck a feather in his hat
And called it macaroni
Yankee Doodle, keep it up
Yankee Doodle dandy
Mind the music and the step
and with the girls be handy!
Nogle mener, at disse var alternative takter brugt af den britiske hær under uafhængighedskrigen. En "macaroni", var i midten af det 18. århundrede en fashionabel person; joken var, at Yankees troede, at en fjer i hatten var nok til at få dem til at være med på moden. Hvorvidt biterne sang den eller ej, blev de entusiastisk overtaget af Yanks'ene selv.
I 1930'erne sang jazz-vokalisten Billie Holiday sin egen parodiversion af sangen, som begyndte sådan:[kilde mangler]
^Gen. George P. Morris – "Original Yankee Words", The Patriotic Anthology, Doubleday, Doran & Company, Inc. publishers, 1941. Introduktion af Carl Van Doren. Literary Guild of America, Inc., New York N.Y.