Wilhelm Wundt

Wilhelm Wundt
Personlig information
FødtWilhelm Maximilian Wundt Rediger på Wikidata
16. august 1832
Neckarau, Baden-Württemberg, Tyskland Rediger på Wikidata
Død31. august 1920 (88 år)
Leipzig, Sachsen, Tyskland Rediger på Wikidata
GravstedSüdfriedhof Leipzig Rediger på Wikidata
NationalitetWeimarrepublikken Tysk
ÆgtefælleSophie Wundt Rediger på Wikidata
BørnMax Wundt,
Eleonore Wundt Rediger på Wikidata
FamilieFriedrich Peter Wundt (bedstefar) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedRuprecht-Karls-Universität Heidelberg,
Humboldt-Universität zu Berlin,
Eberhard Karls Universität Tübingen Rediger på Wikidata
Elev afJohannes Peter Müller, Karl Ewald Hasse Rediger på Wikidata
Medlem afNational Academy of Sciences (fra 1909),
Accademia delle Scienze di Torino (fra 1903),
Det Preussiske Videnskabsakademi,
Sankt Petersborgs Akademi for Videnskab,
Saksiske Videnskabernes Akademi (fra 1882) med flere Rediger på Wikidata
BeskæftigelseUniversitetsunderviser, fysiolog, psykolog, forfatter, filosof Rediger på Wikidata
Forsknings­områdePsykologi
Fysiologi
ArbejdsgiverRuprecht-Karls-Universität Heidelberg (fra 1864), Leipzig Universitet (fra 1858), Universität Zürich (fra 1857) Rediger på Wikidata
EleverW. I. Thomas, Émile Durkheim, Bronisław Malinowski, Edward Sapir, Ferdinand Tönnies med flere Rediger på Wikidata
Kendt forEksperimentel psykologi
HovedværkDen fysiologiske
psykologis grundtræk (1873)
Påvirket afGottfried Wilhelm Leibniz Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserPour le Mérite for videnskab og kunst,
Bayerske Maximiliansorden for videnskab og kunst (1908),
Ehrenbürger von Leipzig (1902) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Wilhelm Maximilian Wundt (født 16. august 1832, død 31. august 1920) var en tysk fysiolog og psykolog. Han er bredt anerkendt som en pionér indenfor eksperimentel psykologi, og grundlægger af det første psykologiske laboratorium i Leipzig i 1879.

Wundt kombinerede filosofisk introspektion med laboratorieapparatur fra hans fysiologiske studier. Denne eksperimentelle introspektion stod i skarp kontrast til, hvad der hidtil blev beskrevet som psykologi: en gren af filosofien, der fokuserede på introspektion alene.

De metoder Wundt anvendte anvendes stadig i moderne psykofysik, hvor reaktioner på systematisk præsentation af veldefineret, ekstern stimuli måles på en eller anden måde: reaktionstid, reaktioner, sammenligninger af farvegradueringer eller lyd, og så videre.

Wundts akademiske karriere

Wundt studerede fra 1851 til 1856 ved Universitetet i Tübingen, Universitetet i Heidelberg, og Universitetet i Berlin. Han fik sin akademiske grad i medicin, og begyndte at arbejde som assistent for den anerkendte fysiolog Hermann von Helmholtz i 1858. Det var i denne periode Wundt udbød verdens første kursus i videnskabelig psykologi, hvor han kraftigt betonede betydningen af eksperimentel metode.

I 1873 udgav Wundt første del af værket Grundzüge der physiologischen Psychologie (Den fysiologiske psykologis grundtræk), der fik stor betydning for den eksperimentelle psykologis udvikling, og regnes som et hovedværk indenfor psykologien i almindelighed. Her præsenteredes en psykologi, der søgte at undersøge den umiddelbare oplevelse af bevidsthed, herunder sansning, følelser, vilje, perception og tænkning.

I 1874 blev han professor ved Universitetet i Leipzig, hvor han i 1879 oprettede verdens første psykologiske laboratorium. Han blev i Leipzig til sin død i 1920. Af sine elever kan nævnes bl.a. Moritz Geiger.

Bibliografi

  • Die Lehre von der Muskelbewegung (1858)
  • Beiträge zur Theorie der Sinneswahrnehmung (1862)
  • Vorlesungen über die Menschen- und Tierseele (1863)
  • Grundzüge der physiologischen Psychologie (1874)
  • Zur Moral der literarischen Kritik (1887)
  • System der Philosophie (1889)
  • Hypnotismus und Suggestion (1892)
  • Grundriss der Psychologie
  • Völkerpsychologie, eine Untersuchung der Entwicklungsgesetze von Sprache, Mythus, und Sitte (1900)
  • Einleitung in die Philosophie (1901)
  • Sprachgeschichte und Sprachpsychologie (1901)
  • Festrede zur fünfhundert jährigen Jubelfeier der Universität Leipzig (1909)
  • Principien der mechanischen Naturlehre (1910)
  • Kleine Schriften (1910)
  • Probleme der Völkerpsychologie (1911)
  • Einführung in die Psychologie (1911)
  • Elemente der Völkerpsychologie (1912)
  • Reden und Aufsätze (1913)
  • Anfänge der Phylosophie und die Philosophie der primitiven Völker (1913)
  • Sinnliche und übersinnliche Welt (1914)
  • Deutschland im Lichte des neutralen und des feindlichen Auslandes (1915)
  • Die Nationen und ihre Philosophie (1915).

Eksterne henvisninger