Rediess blev født i Heinsberg i Westfalen i det Tyske kejserrige. Efter skole og uddannelse blev Rediess elektriker, og i juni 1918 blev han indkaldt til den tyske hær, hvor han tjenestegjorde som infanterist til slutningen af 1. verdenskrig i november 1918. Derefter begyndte han igen at arbejde som elektriker, til han blev arbejdsløs som følge af Tysklands økonomiske krise i 1929.
I starten af krigen havde Rediess ansvaret for at implementere racelovene fra Nürnberg i Preussen, hvor han overvågede deportationerne af jøderne fra Østpreussen. Rediess fik som opgave at udrydde 1.558 jøder, som var anset for sindssyge. Rediess lånte gasvogne og personel fra andre SS–enheder og lovede en dusør på ti Reichsmark for hver jøde, som blev dræbt. Det varede 17 dage, og Rediess glemte løfterne om dusør.
Som en direkte følge af sit initiativ blev Rediess belønnet med kommandoen af SS–enhederne i Norge.
I marts 1941 oplyste rapporter, at mange norske kvinder var blevet gravide med tyske soldater. Det medførte, at Rediess bragte Lebensborn–programmet til Norge. Programmet opfordrede til at få børn af den ariske race og var rettet mod SS–enheder. Der blev født 8.000 børn i Norge under Lebensborn; det gjorde Norge til det land efter Tyskland med flest registrerede fødsler af ariske børn under 2. verdenskrig.
