Wilhelm Emanuel Burgdorf (født 15. februar 1895, død cirka 2. maj 1945) var en fremtrædende tysk general i Værnemagt i de sidste år af 2. verdenskrig.[2] Han deltog også i 1. verdenskrig.[3]
Wilhelm Burgdorf tjente fra maj 1940 til april 1942 som chef for 529. infanteriregiment, som var en del af 299. infanteridivision. I 1941 modtog han Jernkorsets Ridderkors. I oktober 1944 overtog Burgdorf rollen som chef for Heerespersonalamt efter Rudolf Schmundt, og han var desuden adjudant for Adolf Hitler.[4] I denne egenskab spillede han en nøglerolle i Erwin Rommels tvungne selvmord efter 20. juli-attentatet.[5]
Den 29. april 1945 underskrev Wilhelm Burgdorf som vidne Hitlers testamente sammen med Joseph Goebbels, Hans Krebs og Martin Bormann.[6]
Burgdorf begik sammen med Hans Krebs selvmord i Førerbunkeren, sandsynligvis efter midnat den 2. maj, selvom andre kilder oplyser, at det skete før midnat den 1. maj.[7] Russiske patologer, der undersøgte ligene den 8. maj, mente, at de døde af cyanidforgiftning og ikke af skudsår, hvilket har været en almindelig overbevisning i kølvandet på slaget om Berlin.[8]
Referencer
