Warta (tysk: Warthe; latin: Varta) er en biflod til Oder i det vestlige og centrale Polen. Med en længde på ca. 808 km er det landets tredjelængste flod. Warta har et afvandingsareal på 54.529 km2. Floden er forbundet med Wisła via floden Noteć og Bydgoszcz-kanalen nær Bydgoszcz.
Wartas opland i Storpolen var det oprindelige Polen, det menes at polakker (polsk: Polanie), en vestslavisk stamme, beboede Wartas opland fra 700.tallet. Floden er nævnt i den anden strofe af den polske nationalsang "Mazurek Dąbrowskiego".