Warner Bros. Discovery Danmark, tidligere TV Danmark, SBS TV og SBS Discovery (den 26.05.2015) [1] er en del af medievirksomheden Discovery Communications. Discovery Networks Danmark driver 12 tv-kanaler i Danmark samt streamingtjenesten Discovery+. Discovery Networks Danmark solgte i 2015 sine radioaktiviteter, herunder The Voice og Nova FM, til Bauer Media.
I 2015 lancerede Discovery Networks Danmark net-tv-platformen DPlay, hvor det er muligt at se Discoverys egenproduktioner, fodboldkampe fra Alka Superligaen, Premier League, La Liga og Serie A. Tidligere hed DPlay NUTV. Dplay skiftede i 2021 navn til Discovery+.[2]