Passat B2 (internt også betegnet 32B) fulgte i det store hele konceptet fra forgængeren B1. Det nye karrosseri var længere og bredere; nyt var også bagakslen med fjederdæmperenheder samt "sporkorrigerende" gummiled, som under sidekraftindflydelse blev hårdere i længderetningen.
Den mest udbredte variant var og er den femdørs stationcar (salgsbetegnelse: Variant), men Passat fandtes også som tre- og femdørs combi coupé (Liftback) samt i sedanversionen Santana.
Passat og Santana adskilte sig også på frontpartiet. Hvor Passat havde tågeforlygter ved siden af hovedforlygterne og blinklys i kofangeren, havde Santana forlygter i ét stykke med blinklys (som oftest med hvide dækglas) i forskærmshjørnerne.
Bagfra
Volkswagen Passat tredørs (1981–1985)
Volkswagen Passat Variant (1981–1985)
Volkswagen Passat (1980–1985)
Volkswagen Santana (1981–1984)
Bagfra
Facelift
I januar 1985 gennemgik Passat et facelift. Den faceliftede model kunne bl.a. kendes på nye kofangere, en større ribbet kølergrill, nydesignede tågeforlygter og kabine, andre baglygter på Liftback samt en påklæbet i stedet for med gummi befæstiget bagrude. Den tredørs Liftback udgik, mens Santana blev omdøbt til Passat (Limousine) og gennemgik de samme ændringer.
Volkswagen Passat Liftback (1985–1988)
Bagfra
Volkswagen Passat Variant (1985–1988)
I marts 1988[1] blev produktionen indstillet. Den firehjulstrukne Syncro-model fortsatte dog frem til juli måned samme år.
Med 3.345.248 i Tyskland og i alt mere end 4,5 mio. fremstillede biler var Passat B2 en succesfuld bil. De i Europa solgte modeller blev bygget på Volkswagens fabrikker i Emden og Bruxelles.
Gearkasser
Volkswagen Passat B2 fandtes med en almindelig firetrins manuel gearkasse og med en såkaldt "4+E-gearkasse", som kunne reducere brændstofforbruget. Det ekstra femte gear var et såkaldt "energisparegear", som var højere udvekslet end et konventionelt femte gear. Bilens topfart kunne ikke opnås i dette gear, hvorfor der ved motorvejskørsel blev brugt mindre brændstof ved lavere omdrejningstal, hvilket også reducerede motorstøjen.[2]
"Formel E"
Modellen "Formel E" med 1,6-litersmotor med 75 hk havde ud over 4+E-gearkasse også et start/stop-system, som reducerede brændstofforbruget i stilstand. På viskerkontaktarmen var der monteret en kontakt, som ved betjening standsede motoren. Hvis man trådte på koblingspedalen og speederen samtidigt, gik motoren i gang igen.
Specialmodeller
Der blev gennem tidens løb markedsført flere forskellige specialmodeller, som var baseret på en grundudstyr med indskrænket farvevalg og havde flere former for ekstraudstyr til en til sammenligning lav pris.
Eksempler herpå er modellerne Tramp, Trophy, Trend, TA-Passat, Topic, Carat og Arena.
Syncro
Versionen med firehjulstræk (type 32B-299) kom på markedet i efteråret 1984 under betegnelsen Syncro, og var udstyret med Audisquattro-system og baseret på den på Frankfurt Motor Show 1983 udstillede prototype Passat Variant Tetra.
Undervognen til Passat Variant Syncro var anderledes udført end på de forhjulstrukne versioner med bl.a. større midtertunnel for at gøre plads til kardanakslen. Bagi forsvandt reservehjulsbrønden, som måtte vige pladsen for den bagudrykkede brændstoftank og den modificerede bagaksel med hjælperammer, skråled og differentiale.
Reservehjulet, som af pladsgrunde kun var et lille nødhjul, var her placeret i venstre side af bagagerummet under en afdækning. Bilen trak gennem et spærbart midterdifferentiale permanent på alle fire hjul med en fordeling på 50% fortil og 50% bagtil ved uspærret midterdifferentiale. Syncro-modellerne fandtes kun som Variant, og i den første tid kun med GT-udstyr og de femcylindredemotorer på 2,0 liter/85 kW (115 hk) og 2,2 liter/88 kW (120 hk) med katalysator, fra 1985 også i basisversionen C med 1,8 liter/66 kW (90 hk), dels med karburator og dels med benzinindsprøjtning og katalysator.
Studie "Electronic"
På Frankfurt Motor Show 1983 blev ud over Passat Variant Tetra også den anden prototype "Electronic" præsenteret. Kendetegnene for denne model var firehjulstræk med ABS, en 2,2-liters femcylindret turbomotor med 147 kW (200 hk) fra Audi Quattro, sportssæder med lændehvirvelstøtte, elektrisk lyslængderegulering, trinløs afblænding, fartpilot, opvarmelige forrudesprinklerdyser samt el-ruder med sikkerhedsautomatik.
Eksport- og udlandsmodeller
Også i udlandet var og er Passat B2 elsket; Variant blev i USA solgt som Volkswagen Quantum, i MexicoVolkswagen Corsar og i ArgentinaVolkswagen Carat. I Brasilien blev Passat solgt som Santana og Quantum (Variant) (her fandtes der også en simpel todørs version af Santana), og med mindre karrosserimodifikationer også under mærket Ford som Ford Versailles (sedan) og Ford Royale (stationcar). Ford Royale fandtes i modsætning til forbilledet fra Volkswagen også som tredørs stationcar. Dermed fandtes Passat B2 i seks forskellige grundkarrosseriformer. I Kina fremstilles Variant og sedan stadigvæk (december 2014) under navnet Santana.
I årenes løb blev der på alle efter 1992 i Sydafrika fremstillede modeller udført massive ændringer på teknik og design, så den til sidst kom til at ligne den i 1993 i Tyskland introducerede Passat B4. I Kina fandtes der også en version af den kraftigt modificerede brasilianske Santana med forlænget akselafstand, hvor især området mellem B- og C-søjlerne var blevet forlænget. Versionen med lang akselafstand hed Santana 2000 (frem til februar 2003), Santana 3000 (fra marts 2003) og Santana Vista (fra slutningen af 2007). Begge versioner af Santana fremstilles parallelt i Kina.
Volkswagen Quantum (1981–1985)
Volkswagen Quantum (1985–1988)
Bagfra
Volkswagen Santana 3000
Sikkerhed
Det svenskeforsikringsselskabFolksam vurderer flere forskellige bilmodeller ud fra oplysninger fra virkelige ulykker, hvorved risikoen for død eller invaliditet i tilfælde af en ulykke måles. I rapporterne Hur säker är bilen? er/var Passat i årgangene 1981 til 1988 klassificeret som følger:
.JPG)
.jpg)
