Vindrosen på en vindmølle er en lille mølle, der er placeret på modsatte side af vingefanget på en hollandsk vindmølle. Med denne lille, tværstillede vingerotor, som automatisk kunne dreje møllehatten i den rigtige retning i forhold til vinden, var der indført selvkrøjning, hvilket lettede møllerkarlenes arbejde i betragtelig grad. På møller uden vindrose må mølleren manuelt dreje møllens hat rigtigt op i vinden ved håndkraft.[1]
I 1745 tog den skotske smed Edmund Lee patent på vindrosen. Andrew Meikle, en anden skotte, tog i 1772 patent på en anden væsentlig opfindelse, vinger med klapper (jalousier) [2], som kombineret med vindrosen, gav langt mere "vind i sejlene" end tidligere.