Vinderup Vandtårn er et tidligere vandtårn beliggende i Vinderup. Tårnet var færdigbygget i 1926 og dets tank kan rumme 67 m3 vand. Det var i drift indtil 1977[1]:101.
Arkitektur
Vandtårnet har en cirkelformet grundplan. Den øverste del er ottekantet i eventyrstil med et ottekantet tag prydet af en vindfløj. Det er 19,40 meter højt.
Kultur
I byen trives historien om, at julemanden bor i vandtårnet, og det er tradition, at byens børn hvert år vækker ham ved juletid.[2] Der er sat belysning på vandtårnet.
I 2005 blev i forbindelse med byens jubilæum opført en såkaldt dragelabyrint, der er meget farverig.[3]
Kuriosum
Tidligere fandtes et andet vandtårn i Vinderup, nemlig et jernbanetårn ved Vinderup Station opført i 1865 og nedlagt i 1908.[4]
Referencer
| Denne artikel om en bygning eller et bygningsværk kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
|
56°28′54.77″N 8°46′52.77″Ø / 56.4818806°N 8.7813250°Ø / 56.4818806; 8.7813250