Vilhelm JørgensenFoto: Julie Laurberg
Vilhelm Carl Jørgensen (2. maj 1844 på Tiselholt , Vejstrup Sogn – 13. september 1925 på Løndal ved Silkeborg ) var en dansk ingeniør og erhvervsmand, far til Axel Jarl , C.F. Jarl og Viggo Jarl (alle brødre tog navneforandring 1901 ). Han var bror til Laura Charlotte Tietgen .
Vilhelm Jørgensen var søn af ejer af herregården Tiselholt Carl Ulrich Jørgensen. Han tog polyteknisk adgangseksamen 1863 og blev cand.polyt. 1867 . Han var fabrikejer i København (Øresund's chemiske Fabriker ) 1869 -1902 og direktør for Hinnerup Cellulosefabrik 1875 -85 samt for Sukkerraffinaderiet Øresund i Malmø 1882 -86 . 1889 tog han grosserer -borgerskab i København.
Han sad i bestyrelsen for Aktieselskabet Øresund's chemiske Fabriker fra 1902, for Bornholms Granitværker fra 1891 og for De Danske Sukkerfabrikker . Jørgensen var medstifter af Finsens medicinske Lysinstitut 1896 og dettes økonomiske reder, medlem af Sø- og Handelsretten 1890 -1907 og i bestyrelsen for Teknisk Forening 1885-1902. Han var kirkeværge for Frederikskirken fra 1894 . Han var desuden konferensråd , Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand .
Han var gift med Anna f. Plenge (18. marts 1848 på Sæbyholm , Lolland – 27. september 1936 på Løndal ved Silkeborg ).
Sine sidste år levede han tilbagetrukket på Løndal ved Silkeborg .
Kilder