Han deltog sammen med læge Hübertz i oprettelsen af en af de første åndssvageanstalter, Idiotanstalten på Gammel Bakkehus1855, og var medlem af dens bestyrelse i 25 år til 1880, de sidste tyve år som formand.
Som Københavns første skoledirektør fremkaldte han gennemgribende reformer i kommunens skolevæsen:
opførelse af skolebygninger
forening af de spredte skoler til organiske enheder
ansættelse af skoleinspektører
forhøjelse af lærernes løn og forbedring af undervisning og disciplin
Hans ministerperiode blev kort, men alligevel havde han ved flere lejligheder mulighed for at vise sit klarsyn, således da han sammen med J.N. Madvig modsatte sig skoleloven af 2. maj 1855 om tidlig udskrivning af skolen, og da han 27. januar1852 i Landstinget udtalte, at der burde vedtages en lov, der satte landets undervisningsvæsen i organisk forbindelse, så det dannede et hele. Denne tanke blev først til virkelighed med Almenskoleloven af 24. april1903.
Af hans skrifter for og om skolen kan nævnes Vejledning til Affattelse af Udarbejdelser i Modersmaalet (1840, 7. oplag 1865) og de danske læsebøger, han udgav sammen med G.F.F. Rung (I, 1843, 14. oplag 1883).
Han ægtede 1837 Marie Vilhelmine Andrea Schøning, datter af oberstløjtnant og kommandant på Bornholm P.H. Schøning og hans egen søster Anna Cathrine Borgen.