Der er endvidere en del veterinærsygeplejersker ansat på Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, hvor man også finder overveterinærsygeplejersker, chefveterinærsygeplejersker, afdelingsveterinærsygeplejersker og ledende veterinærsygeplejersker. Ydermere kan dyresygeplejersker være beskæftiget med biologiske undersøgelser på laboratorier.
Nogle veterinærsygeplejersker arbejder som salgskonsulenter, der tager rundt på dyreklinikker og dyrehospitaler for at sælge foder samt diverse dyreartikler og -varer.
Andre dyresygeplejersker er selvstændige med egen klinik, hundesalon, kattepension eller lignende, hvor de f.eks. tilbyder feriepasning, træning eller forplejning af kæledyr.
Uddannelsen til veterinærsygeplejerske
Uddannelsen til veterinærsygeplejerske er en teknisk-praktiskerhvervsuddannelse (EUD), der varer 4 år og 2 måneder. Langt størstedelen af uddannelsen foregår på den dyreklinik eller det dyrehospital, hvor man er i lære.
For at blive optaget på veterinærsygeplejeuddannelsen skal man dog først have gennemgået og afsluttet erhvervsuddannelsen til veterinærsygehjælper (dyresygehjælper), der varer 1 år og 11 måneder og som kan påbegyndes direkte efter folkeskolens afslutning i 9. klasse. Man skal ydermere også selv finde sig en læreplads.
Sammenlagt tager det således i alt 3 år og 2 måneder af blive veterinærsygeplejerske.
Veterinærsygeplejeelever (vsp-elever) modtager ca. 10.000,- kr. i elevløn pr. måned under uddannelsen. Hvert år bliver der optaget omkring 100 dyresygeplejeelever på uddannelsen, hvoraf 99 procent er kvinder og 1 procent mænd.
Videreuddannelsen til fagveterinærsygeplejerske
Udlærte veterinærsygeplejersker med minimum 2 års erhvervserfaring i dyrepraksis har mulighed for at videreuddanne sig til fagveterinærsygeplejerske (fagdyresygeplejerske).
Fagveterinærsygeplejeuddannelsen er en nyere 2-årig videreuddannelse, hvor man specialiserer sig inden for området klinisk etologi hos hund og kat – dvs. adfærd hos hund og kat.
Efter endt uddannelse skal fagveterinærsygeplejersken i samarbejde med dyrlæger kunne deltage i implementering af løsningsmodeller over for dyreejere i forbindelse med rådgivning om adfærdsproblemer samt kunne stå for vejledning af familiedyreejere med hensyn til at forebygge adfærdsproblemer. [1]
Uddannelsen til fagveterinærsygeplejerske i klinisk etologi hos hund og kat er en privat uddannelse, der koster omkring 20.000,- kr. og udbydes af Veterinærsygeplejerskernes Landsklub og Den Danske Dyrlægeforening. Uddannelsen består af sammenlagt 5 ugers teoretisk kursusundervisning på CEU Kolding samt en række forskellige hjemmeopgaver og skriftlige projekter.
Professionens historie og udvikling
Uddannelserne til dyresygehjælper og dyresygeplejerske så første gang dagens lys i Danmark i begyndelsen af 1960'erne, hvor Emdrup Dyrehospital og Dyrenes Beskyttelse i samarbejde startede et privat læreforløb.
Efter tyve år (i 1993) aftalte Den Danske Dyrlægeforening og Dansk Funktionærforbund, at uddannelserne blev flyttet til den nuværende uddannelsesinstitution – Kolding Tekniske Skole (CEU Kolding).
I 2003 blev den første egentlige videreuddannelse for veterinærsygeplejersker mulig, idet fagveterinærsygeplejerskeuddannelsen blev oprettet. Indtil videre udbydes kun ét speciale på videreuddannelsen (klinisk etologi hos hund og kat). Planen er dog, at der med tiden skal oprettes andre specialer.
I solemnly dedicate myself to aiding animals and society by providing excellent care and services for animals, by alleviating animal suffering, and promoting public health. I accept my obligations to practice my profession conscientiously and with sensitivity, adhering to the profession's Code of Ethics, and furthering my knowledge and competence through a commitment to lifelong learning.
For at kunne arbejde som veterinærsygeplejerske i Danmark kræves en gyldig autorisation, som udstedes af Fødevarestyrelsen.