Vestre (dansk) eller Westre (tysk) er en landsby og kommune beliggende på gesten få km syd for Tønder ved den dansk-tyske grænse. Administrativt hører kommunen under Nordfrislands kreds i den tyskedelstatSlesvig-Holsten. Kommunen samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i omegnen i Sydtønder kommunefællesskab (Amt Südtondern). I kirkelig henseende hører Vestre under Ladelund Sogn. Sognet lå i Kær Herred (Tønder Amt), da Slesvig var dansk indtil 1864.
Landsbyen er i nord og øst omgivet af flere moseområder som Svanemose, Tranemose og Sortbjerg Mose[1].
Vestre er første gang nævnt 1352. Stednavnet forklares ved landsbyens beliggenhed på en hede i sognets vestlige del. Måske er navnet sammentrukket af vester og -hede[2] eller -rød[3]. På dansk findes også den ældre form Væstre[4].