Vester Ladegård

Vester Ladegård
Vester Ladegård 1677 bag reberbane og Hasseris Å (uddrag fra Resens Atlas)
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Vester Ladegård var en en stor landejendom med bygninger lige udenfor Aalborgs Vesterport,[1] hvis jorde nu er opslugt af især Aalborg Vestby, Hasseris Villaby og Kærby.

Gården var ladegård under Aalborghus og formodes opført efter slottet.[2]:30 Oprindeligt var det opført i Damhaven lidt nord for den senere placering, men efter Wallensteins indsats i Kejserkrigen var det helt nedbrudt og blev genopført, hvor Sygehus Nord nu er i det vestlige Aalborg.[2]:30-31

Kronens ejerskab bestod frem til 1674, hvor den blev mageskiftet til Thøger Lassen.[1][a] I 1683 var det en mellemstor herregård med 40 tønder hartkorn - tilstrækkeligt til skattefrihed.[4]

I 1778 har gården været sædegård og med tilstrækkelig jord til skattefrihed ("complet").[5]

Da Aalborg begyndte at ekspandere i 1800-tallet, fik ejerne tilladelse til at frasælge bøndergods og udparcelere, hvilket skete i de følgende år - allerede i 1821 var der blot 15½ tk. hartkorn tilbage.[6] I 1876 forsvandt yderligere en stor del til købstaden.[1].

Hvor gårdens bygninger lå - syd for Hasseris Å - opførte Aalborg Købstadskommune og Aalborg Amt i 1879-81 et fælles sygehus.[4][b] Senest da må gården være fjernet. Ladegårdsgade har oprindeligt forbundet gården med byen.

Gården havde ud mod Limfjorden et engareal, som var indkastet (inddiget).[7]:16 Dette har via gårdene Gammel Kastet og Ny Kastet givet navn til hovedfærdselsåren Kastetvej i Aalborg Vestby.

Ejere

  • (-1631) Kronen (staten) via Aalborghus.[1]
  • (1631-1689) Thøger Lassen; overtaget ved mageskifte.[1]
  • (1689-1691/92) Boet/arvingerne efter Lassen.[1]
  • (1691/92-1715) Hans Benzon til Sohngaardsholm, som købte sine medarvinger ud.[1]
  • (1715-1737) kaptajn Johs. Benzon; søn.[1]
  • (1737-1746) Thøger Lassen til Høstemark; købt for 9.900 Rd.[1][2]:31
  • (1746-1771) Karen Vraae; enke efter Lassen.[1][2]:31
  • (1771-1775) løjtnant, kancelliråd Ib Chr. Christensen; svigersøn, købt på auktion for 28.000 Rd.[1][8] Han fik tilladelse til udparcelering.[9]
  • (1775-1803) Birgitte Lassen; enke efter Christensen[2]:32
  • (1803) Chr. Christensen til Vissegård; søn, fortsatte udparcelleringen[2]:32
  • (1803-1856) byfoged, justitsråd J. Bøgild og agent, etatsråd Chrf. Quist; svogre i Aalborg, købt for 97.250 Rd. De fik tilladelse til at sælge bøndergodset, og solgte ejendommen stærkt opdelt. De beholdt dog selv henholdsvis Gl. Kastet og Ny Kastet.[9][2]:32
  • (1856-1875) A. W. Schønau.[2]:33[c]
  • (1875-) Aalborg kommune; allerede året efter blev hovedparten indlemmet i købstaden.[8]

Noter og referencer

  1. ^ Petersen formoder, at Lassen blev boende i Aalborg - hans enke valgte at bo på Klarupgård.[3]:97
  2. ^ Nu Sygehus Nord.
  3. ^ Trap angiver dog Jonas Casimir Ingwersen.[8]
  1. ^ a b c d e f g h i j k Trap 3, bind 5 p. 444
  2. ^ a b c d e f g h Kresten Værnfelt (1955), "De tre Hasseriser (slut)" (PDF), Fra Himmerland og Kjær Herred, 44: 1-70, Wikidata Q130536447
  3. ^ Viggo Petersen (1985), Aalborg og herregårdene, Selskabet for Aalborgs Historie, Aalborg Historiske Museum, Wikidata Q115922991
  4. ^ a b Trap 6: Flemming Nielsen m.fl.: 1850-1920 i Aalborg Kommune. Jens Lei Wendel-Hansen m.fl.: 1536-1850 i Aalborg Kommune
  5. ^ P.C. Knudsen (1932): Aalborg bys Historie, anden del pp. 27-29.
  6. ^ DS-Wiki: Vester Ladegård.
  7. ^ Jens Topholm (2001), Vestbyen i Aalborg, Selskabet for Aalborgs Historie, Aalborg Historiske Museum, ISBN 87-87409-19-4, Wikidata Q130456791
  8. ^ a b c Trap 5: Rigmor Skade m.fl.: Ålborg
  9. ^ a b J.J. Hansen (1930-36): Større danske Landbrug. Statistisk, topografisk, historisk Haandbog. Bd. 6 s. 618