Verden er vidunderlig er det andet studiealbum af den danskepopgruppetv·2, der blev udgivet i 1982 af CBS. Det ligger stilmæssigt i forlængelse af debutalbummet Fantastiske Toyota, idet det indeholder new wave-inspireret musik med distancerede tekster, der blandt andre handler om teknologi og fremmedgørelse. Salgsmæssigt ligger albummet ret tæt på debuten, med cirka 26.000 solgte eksemplarer.[4] Først med de efterfølgende plader blev tv·2 for alvor folkeeje.
"Husker du, så glemmer jeg" er på opsamlingsalbummet Greatest - De unge år omdøbt til "Sommeren slut". Der er dér tale om en remixet version, hvilket også er tilfældet med "Vi skaber en verden perfekt".