Vejby har også sit eget lokalblad, der hedder VejbyNyt, som udkommer 5 gange om året, og udgives og uddeles gratis af Vejby Lokalråd[2]
Hvert forår bliver der afholdt et marked på "Præstens Mark" (Kirkebakken 4, 3210 Vejby), der hedder Torvedage i Vejby, hvor lokale producenter kan sælge deres produkter[3]
Byen har en hjemmeside [4] som bl.a. fortæller om de aktiviteter, der sker i området. Ydermere er der på denne side samlet forskellige internetsider, der dykker ned i Vejbys lokalhistorie[5]
Vejby har et stort sportsliv primært båret af Vejby Idrætsforening, der har eksisteriet siden 1888[6]. Byen har et fælles foboldhold med nabobyen Tisvilde: Vejby Tisvilde Fodbold
Historie
Byen ligger i det historiske Holbo Herred, derfor kaldte man også i tidligere tider Vejby-boer for holmboere.
Vejby er blandt andet kendt for at være P.C. Skovgaards hjemby, hvor han flyttede til som 6 årig, da hans far købte en købmandsbutik i byen. Han har malet flere malerier, der portrættere lokalområdet f.eks. "Havremark ved Vejby" og "I udkanten af landsbyen Vejby. Lundbye sidder ved vejkanten og tegner". Mange af malerierne er malet i 1843, hvor P.C. Skovgaard var på sommerophold i byen sammen med J.Th. Lundbye.[4] I dag kan man stadig se den købmandsgård P.C. Skovgaard voksede op i på Stationsvej 16, 3210 Vejby.[7]
Etymologi
Vejby er gennem tiden blevet stavet på flere måder. For eksempel skriver Peder Sunesen, der var biskop i Roskilde mellem 1161-1214 byen som "Weyby" derudover er byen bl.a. blevet stavet som "Weghby, Wæghby, Weybi, Wægby, Weyby, Voyby, Wedbye, Viby og Veibye [8]