Vatikanstaten (italiensk: Stato della Città del Vaticano; latin: Status Civitatis Vaticanæ) eller vatikanet eller pavestaten er en uafhængig stat midt i byen Rom. Vatikanstaten er med sine 0,44 km² og 1.000 indbyggere verdens mindste land målt på areal såvel som antal indbyggere.
Vatikanstaten kan karakteriseres som et kirkeligt præstemonarki - en art teokrati -, underlagt Roms biskop, paven.[7][8] Statens øverste embedsmænd tilhører alle den katolske kirkes multietniske gejstlighed. De har siden pavedømmets tilbagevenden fra Avignon i 1377 primært holdt til i Det Apostolske Palads, men har undertiden også resideret i Quirinalpaladset i selve Rom.
Vatikanstaten må ikke forveksles med Den Hellige Stol (latin: Sancta Sedes), der siden oldkristen tid har ageret øverste myndighed for den katolske kirkes 1,2 milliarder følgere. Den uafhængige bystat Vatikanstaten blev først grundlagt med Laterantraktaten (1929) mellem Den Hellige Stol og Italien.[9] Traktaten omtaler Vatikanstaten som noget nyt, og altså ikke et levn fra den langt større Kirkestat (756-1870), der tidligere havde omfattet store dele af Centralitalien. Den Hellige Stol har i henhold til traktatens bestemmelser fuldt ejerskab og enerådende herredømme over bystaten.[10]
Vatikanstaten er hjemsted for store religiøse og kulturelle seværdigheder, bl.a. Peterskirken, Det Sixtinske Kapel og Vatikanmuseet. Sammen er de hjemsted for nogle af verdens mest berømte kunstværker. Vatikanstatens specielle økonomi finansieres bl.a. af salg af frimærker, souvenirs og museumsbilletter.
I 1984 blev Vatikanstaten opført på UNESCOs liste over verdensarv; Det er det eneste verdensarvssted, der omfatter en hel stat.[11]
Historie
Området blev i oldtiden kaldt Ager Vaticanus. Det kan måske stamme fra det latinske vaticinium, der betyder "varsel": Der lå et tempel på egnen, hvortil der var knyttet profeter, vates. Området var landligt med vingårde. Vinen derfra stod ikke højt i kurs, og Martial skrev: "Drikker du Vatikan-vinen, drikker du gift. Kan du lide eddike, kan du også lide Vatikan-vin." Da undergrunden var rig på ler og sand, var der fremstilling af tegl og keramik i området. Midt på Ager Vaticanus lå en gravplads. Døde måtte ikke begraves inden for bymurene, så Via Cornelia, der førte gennem egnen, var kantet med gravmæler. Her blev også apostlen Peter gravlagt. Agrippina den ældre besad nogle store haver mellem Vatikanhøjden og Tiberen, og efter hendes død begyndte sønnen Caligula at bygge et cirkus der. Det blev fuldført af Nero, som opkaldte det efter Caligula og sig selv: Circus Gaii et Neronis. Her fandt en af de første kristenforfølgelser sted, og det var nok her, Peter led martyrdøden.[12]
^Ifølge paragraf 2 Legge sulle fonti del diritto af 7. juni 1929, skal alle love og regulativer fra staten publiceres på italiensk Supplemento per le leggi e disposizioni dello Stato della Città del Vaticano attached to the Acta Apostolicae Sedis. The text of the first seven items published in that supplement is given here.Arkiveret 27. december 2010 hos Wayback Machine While the state itself uses only Italian, many other languages are used by institutions situated within the state, such as the Holy See, the Pontifical Swiss Guard, and the Pontifical Academy of Sciences. The Holy See uses Latin as an official language and French as a diplomatic language; in addition, its Secretariat of State uses English, German, Italian, Polish, Portuguese and Spanish. The Swiss Guard, in which commands on parade are given in German, also uses French and Italian in all its official ceremonies. The semi-official Holy See newspaper L'Osservatore Romano uses English, French, German, Italian, Malayalam, Polish, Portuguese and Spanish. Vatican Radio uses Albanian, Amharic, Arabic, Armenian, Byelorussian, Bulgarian, Chinese, Croatian, Czech, Esperanto, English, Filipino, French, German, Hindi, Hungarian, Italian, Kiswahili, Latvian, Lithuanian, Malayalam, Polish, Portuguese, Rumanian, Russian, Slovak, Slovenian, Somali, Spanish, Tamil, Tigrigna, Ukrainian, and Vietnamese.