Landskabet består af udbredte hedesletter dannet af smeltevand under
sidste istid, som afgrænser store bakkeøer fra ældre istider. Desuden
findes omfattende klitarealer, og længst mod vest er der havaflejringer. Skjern Å er et markant landskabselement i oplandet. Jordbunden i oplandet er altovervejende sandet, og består hovedsageligt af grovsandet jord. Omkring Ringkøbing Fjord er store inddæmmede arealer
hvor pumpelag sørger for afvanding så det kan anvendes til landbrugsmæssige formål.
I oplandet findes 1.566 km målsatte vandløb, domineret af Danmarks vandrigeste å, Skjern Å og dens tilløb. Der er 7.581 søer heraf 43 større end 5 ha og 19 grundvandsforekomster. Oplandets kystvande er Ringkøbing Fjord og Vesterhavet. Oplandet til Vesterhavet udgør en smal strimmel langs vestkysten ud for Ringkøbing Fjord på 8,7 km² udgøres af strand- og klitzonen langs kyststrækningen. Vesterhavet i området påvirkes dog også af hele oplandet til Ringkøbing Fjord
gennem vandudvekslingen med fjorden via slusen i Hvide Sande.[2]