Byen ligger i 2.300[1][2]meters højde og er en by af nyere dato - grundlagt i 1960. Udvikling af byen fra først i 1970'erne skete med henblik på at udvikle et velbeliggende skiområde[3][4]. Landevejen til Val Thorens blev anlagt i 1969. Den blev videreført fra den nærmest liggende by Les Menuires.[4] Der er 22.955 sengepladser til turister i byen.
Landevejen til Val Thorens slutter i byen, der ligger for enden af Belleville-dalen, som er en sidedal i den større dal Tarentaise. Byen består hovedsageligt af lejlighedskomplekser til turister samt hoteller.
Skiområdet - Val Thorens
Byens navn er kendt for vinterportsstedet Val Thorens som en del af et større sammenhængende skiområde ved navn Les 3 Vallees (De Tre Dale). Storområdet består først og fremmest af skiområderne Meribel, Courchevel og Val Thorens. Skiområdet Val Thorens begyndte i 1971 med tre slæbelifter.[4]
Val Thorens ligger i samme hoveddal (Tarentaise-dalen) med kendte skiområder som Val d'Isère[5] og Tignes[5], Les Arcs[6] og La Plagne[7] (til sammen Paradiski[8]) samt La Rosière[9] og Valmorel.[10] Som skiområde er det især populært blandt danske gymnasieelever, hvilket blandt andet refereres til i Snuffi og Valley!'s sang Afterski fra 2018.
Galleri
Val Thorens øverst i Belleville-dalen
Skilifter gennem Val Thorens by
Sommer i Val Thorens
Val Thorens set fra liften Cime Caron i knap 3.200 m.o.h.[11]
Val Thorens var i 2019 målby for for en bjergtape over 131 km med startby i Albertville.[13]
Etapen blev på grund af forventning om uvejr[14] forkortet til 59 km, således den gik direkte fra Albertville til Val Thorens og ikke over bl.a. stigningen Cormet de Roselend som oprindeligt planlagt.[15] Tillige var der sket jordskred på Cormet de Roselend.[16][17][18]