Vadsø var på Gustav Vasas tid (1523–60) et svensk fiskerleje. Ifølge en rapport fra 1607 blev fiskerne jaget fra stedet.[1]
Vadsø har haft bystatus siden 1833 og er administrationscentrum i Finnmark. Der bor lidt over 5.000 indbyggere i byen og vel 1.000 mere i resten af kommunen. Byen har haft en betydelig indvandring fra Finland i 1800-tallet og regnes derfor som kvenhovedstaden. I 1700-tallet begyndte finner, hovedsageligt fra Østerbotten, at indvandre og blev kaldt kvener. I Vadsø var deres antal så stort, at stiftamtmanden i 1875 bekymrede sig for det norske sprogs fremtid, da han mente, der var flere finner i Vadsø end nordmænd og samer sammenlagt.[2]
Vadsø efter den tyske tilbagetrækning i oktober 1944. Kirkespiret ligger på jorden.
På nationaldagen 17. maj 1934 blev Finnmark kringkaster åbnet i Vadsø.[3] Under anden verdenskrig blev Vadsø centrum stærkt skadet, især under "storbombingen" 23. august 1944. Omkring 2.000 tyske soldater var i byen, da henved 50 sovjetiskebombefly, eskorteret af 70 jagere, lagde byen i grus.[4] I løbet af den knappe time, angrebet varede, blev 14 civile dræbt og omkring 150 bygninger antændt.[4] De tyske soldater brændte og sprængte ikoniske bygninger, kirken og folkeskolen, inden de trak sig tilbage sidst i oktober 1944. Efter krigen blev byen genopbygget på en ny måde.[5]
NRK Troms og Finnmark har kontorer med ansatte i Alta, Kirkenes, Vadsø og Hammerfest.[6] Avisen Finnmarken[7] udkommer i Vadsø seks dage om ugen.
Varangerfestivalen er en blues- og jazzfestival, som arrangeres hvert år i begyndelsen af august.[8] Kongekrabbefestivalen Polar spectacle[9] blev første gang arrangeret i byen i oktober 2004, men besluttet nedlagt i 2016 efter længere tids underskud.[10]
Noter
^Frans-Arne Stylegar: "Kampen om Finnmarka". Klassekampen 8. februar 2016
^"Finnekultur i nord", Dagbladet 18. september 1994
.jpg)
