Turneringen, hvor der spilledes en enkelt runde alle-mod-alle, havde 16 deltagere, der var udvalgt som de 5 bedst placerede i hver af de to foregående VM-turneringer (VM i lynskak 2006 og VM i lynskak 2007), suppleret med kontinentmestrene i lynskak for 2008, vinderen af de 15. asiatiske lege og en enkelt spiller udpeget af organisationskomiteen. Alle de konkurrerende spillere var stormestre, og der deltog en enkelt kvindelig skakstormester, Judit Polgar.
Kampene spilledes ved en klassisk turnering i lynskak, hvor tidsbegrænsningen for hele partiets varighed (normalt betegnet som betænkningstiden) er på 5 minutter til hver spiller.